Så er hovedet vist ved at være sig selv igen, i går var det som om, at der boede et frygteligt ondskabsfuldt væsen derinde.Bleg om næsen og lettere rødlig i øjnene tilbragte jeg dagen i Varde hos gode venner, der heldigvis udviste stor forståelse og nærmest også sympati for den tømmermændshærgede stakkel.
Vores julefrokost på skolen er altid temmelig vild, og dette års udgave var ingen undtagelse…
I Varde lavede vi konfekt så det fløjtede, brugte fruens nye elektriske chokoladesmelter, og vi måtte efter endt arbejde trækker vores hånlige bemærkninger og smørede grin tilbage, for skidtet virkede altså og gjorde arbejdet til en leg ;-))
Hvem ved, Vibber, hvis vi prøver et par gange mere, så kan vi måske få en aftale med en fin chokoladeforretning, specielt vores Bailey-bombe ville sælge for vildt, tror jeg!
Amandas optræden i kirken forleden var bare lige i øjet, hun måtte lige ha’ 1 min. for sig selv i våbenhuset inden starten gik, og ville i alle tilfælde ikke fotograferes!
Deres klasselærer havde sagt, at de gerne måtte tilføre replikkerne lidt nutidigt slang, ikke af den grimme slags selvfølgelig, og det benyttede hun sig smilende af.
De havde fået besked på at tale meget højt, tak skal du ellers ha’, de SKREG, nogle af dem kom nærmest til at lyde lidt Dolph-agtige, lettere aggressive, Maria og Josef sang hvinende falsk men med varme og sødme, så det var så fint så fint.
Jeg havde fornøjelsen af at drikke morgenkaffe hos graveren sammen med præsten, for jeg skulle jo lige ha’ et krybbespil mere, denne gang min egen klasse, og jeg bliver altså nødt til at sige, at de var de bedste, specielt sangene trak vand i øjnene på de voksne i kirken-
Skulderklap til Trine og jeg, på trods af alle forhindringer undervejs, så klarede vi krybbespillet til UG med kryds og slange, og kan nu bare glæde os over, at vi slipper til næste år.
Ingen kommentarer