Så fik jeg strikket de sidste pinde på mit Hjerte-wrap, og det blev årets første afsluttede projekt!
88 g. mohair, 135 cm. langt og 40 bredt, jeg har prøvet det med brochen på, det er helt som jeg havde ønsket.
Siden afslutningen af ovenstående, er der så blevet strikket til på Pisa’en, startede med et af forstykkerne, men må vist hellere klare ryggen først, ellers bliver den vist svært at komme igennem, kun rib uden sjove skrå ud- og indtagninger.
På den anden side, så er det er stykke strikketøj, der passer rigtigt godt til “skole-brug”, ikke noget at holde rede på, når man nu kun når 5 pinde i hvert andet frikvarter!
6 Kommentarer
Hjerte-wrap!? Er det dit “halverede-aflange-sjal” fra Skønne sjaler……?! Det ser ikke så mohairagtigt ud på billede, som det du vidst med brochen. Hvis det altså overhovedet er det samme. Farven på Pisa ligner min til forveksling! Den bliver du glad for. k.h. Mette
Hej Mette!
Det er altså det samme, som med brochen, måske var det tæt-på-fotoet, der fik de små mohairfimrehår til at være så tydelige.??
Jeg har en fornemmelse af, at din Pisa er lidt mere grå end min, der faktisk er blå-grå!
Jeg kan allerede nu se, at det bliver en, der kommer til at blive brugt flittigt.
Susanne og jeg snakker om en sjællands-tur d.28. i denne måned, har du tid??
Umiddelbart, ja. Min kalender er “arkiveret” i ferien og hvis den siger noget andet, så skal jeg gøre alt for at ændre det!!
Hej Anne!
Hørte du mit dytteri??? ;o), for jeg synes ikke jeg så nogen der vinkede.
Men det skyldtes måske osse at vi først kørte forbi kl. ca. 17.50, og der har du nok ikke været opmærksom mere.
Var kålpølserne go’e?
nettie
Jeg glæder mig rigtig meget til at se mere til din (og Mettes) Pisa, det er en af mine drømme-/håbemodeller, som jeg har været forelsket i i meeeeeget lang tid – du ved, de der enkle modeller, der bare passer til alt og hverdag og fest..genialt! :o) Og farven er dejlig.
Anne, jeg har lige “opdaget” din skønne blog – her følger jeg helt klart med fremover. Sikke nogen skønne posts – jeg hulkede af grin over Slapsvansen – og dine madfotos er så man savler!!!
Mange hilsner,
Britt