Lidt af hvert

FORKLÆDT SOM VOKSEN…

28/01/2006

Laura var til klassefest i aftes, der var slush-ice-maskiner, musik, festlege og gang i den!
Mange af børnene havde blussende kinder og fugtigt hår at at løbe på skolens gange, når de ikke lige gav den gas på dansegulvet til Crazy Frog…

Men der var også nogle, der var blevet for store til den slags barnligheder, og havde tilbragt det meste af aftenen i en sofagruppe med deres mobiltelefoner og små håndtasker.
Måske var de bange for at få rodet håret, eller at mascara’en skulle løbe, måske gled bh-stropperne ned eller tænkt sig, hvis de gled på de høje hæle??!!

Vi taler her om BØRN på 10 år……..

Jeg bliver så ked af det indeni, når jeg kigger på de piger, der holdt op med at lege, da de var 8, hvor bliver deres voksen-liv ufatteligt langt!
Jeg bliver ked af, at pigerne har forældre, der lader dem drage til fest med bare rygge, bluser der stumper lige under de ikke eksisterende bryster, og med øjenlåg smurt i forskellige pastelfarver!
Jeg bliver ked af, og forarget over, at de forældre ikke prøver at holde lidt igen, jeg fornemmer måske endda, at nogle af dem pisker en stemning op omkring deres “store” pigers fremtoning!

Jeg bliver IKKE ked af, at Laura ræser rundt med uglede krøller og laver “stå-hår” med en ballon, og bagefter giver den hele armen til ballondans; jeg bliver stolt af min naturlige unge, men også urolig for hende, for i den gruppe af børn, hun er en del af til dagligt, for der er nogen der, der godt kunne finde på at hvæse “Barnliiiiiiiiiii”!” efter hende, og det ville gør ondt!
Vi prøver at styrke hendes selvværd, så hun kan sige fra, vi leger og tumler med hende, og lader værelset flyde med legetøj, vi køber gerne Sylvanien Family til hende i julegave, for hvis bare der bliver leget med det lidt endnu, så er det fint for os!

Vores børn har også mobiltelefoner, og er da også begyndende “præ-pub”, men vi moser ikke fremad, for hvad pokker skal udfordringen være, når man bliver 14, hvis alt det uskyldige blev kedeligt, da man var 11??
Jeg ved godt, at barndommen ser anderledes ud, end den gjorde i 60’erne, og for den sags skyld midt i 90’erne, da Sophie var “ung”, men barndommen skal ikke kun vare til man er 10!!!

You Might Also Like

15 Kommentarer

  • Reply Linda 28/01/2006 at 10:33

    Uha, følsomt emne, men relevant. Selv i første klasse kommer der piger iført noget der mere hører til i Istedgade. Jeg køber pigetøj til Sofie, ikke dulletøj, men jeg ved godt at der kommer en dag hvor moar ingen indflydelse har mere. Med 70% piger af anden etnisk baggrund i klassen er der dog håb om stilen forbliver påklædt ;o)
    Jeg foretrækker bestemt også min pige som levende og impulsiv fremfor en pyntet stiv gås.

  • Reply Bettina 28/01/2006 at 11:49

    Hvis nogen erklærer sig uenig med dig i denne tråd, skal de “boppes” oven i skallen! :o( Jeg fik næsten et føl (men lod være, for vi har ikke plads til et), da jeg til den royale barnedåb så prins Nicolai SMS’s på livet løs fra en mobiltelefon i kirken. Hvad er han, 6 år gammel???
    Gud fri mig vel for de bare maver (og for den sags skyld trussekanter) – og så i denne kulde kan jeg slet ikke fatte, hvad de har gang i? Hvis jeg som 34-årig er snerpet, er jeg det med stolthed og hævet pande! :o)

  • Reply Mette G. 28/01/2006 at 12:22

    Helt, helt enig. Jeg fatter ikke, at børn ikke kan få lov til at være børn så længe som overhovedet muligt. De skal nok nå det hele alligevel.

  • Reply Dana Watsham 28/01/2006 at 13:03

    Kloge, gode ord – som ALLE forældre burde tage ved lære af!

    Dana

  • Reply Helle Holst 28/01/2006 at 14:21

    Kære Anne du har så evigt ret. Jeg bliver bekymret og en anelse forarget over det jeg ser når mørket falder på i Jomfru Ane Gade. Jeg accepterer absolut ikke overgreb, men forstår måske godt hvis fyrene bliver forvirrede. Og så tænker jeg “Hvornår var det lige forældrene holdt op med at sige NEJ ?? Og hvad er der sket med jeg henter dig kl. 22 ??”
    Kh. Helle

  • Reply strikkeforsker 28/01/2006 at 15:11

    Kære Anne,
    Tak for indlægget!
    Det værste er, at de tøser bliver nogle tomhjernede gæs, som voksne. Den opførsel og påklædning sender signaler, de ikke selv kender betydningen af og de stakkels drenge er snotforvirrede. Hvorfor h. sætte flere forældre ikke grænser for deres børns opførsel?

  • Reply britt 28/01/2006 at 15:31

    Enig – helt enig – fuldstændig og aldeles enig!!
    KH Britt
    …der absolut også har tænkt mig at trække barndommen i langdrag for mine unger.

  • Reply Jeanette 28/01/2006 at 15:57

    ENIG sprang også her forrest frem i bevidstheden.

    Alt hvad der hører til transformationen fra barn til voksen kan sgu tids nok komme – ved os der har prøvet 🙂
    Det gælder bare om, at få alt hvad man kan ud af den der barndom. Hellere danse ballondans et år længere end springe for tidligt på mascara-vognen!

    KH Jeanette

  • Reply no name ive quit 28/01/2006 at 16:50

    Jeg er hverken forælder eller mere end 24, MEN jeg kan stadig kun erklære mig enig!
    Børn skal være børn og have børnetøj på! Sminke skal gemmes til leg i mors klædeskab – derhjemme!!
    Og hva’ sker der lige når man kan købe g-streg størrelse 10 år!!! Altså HELT ærlig! Så bliver jeg sgu en smule stramtandet!

  • Reply Mette 28/01/2006 at 18:54

    Ja, i dag har vi været en del af det “forfærdelige” koncept Build-a-Bear. Da mange af pigernes veninder har sådan én tingest, var det et stort ønske. Da vi havde været der 1½ time, var lidt fattigere, må jeg tilstå, at det var det hele værd. At se to piger på 9 og 11 år, begge med hektiske røde kinder og stråle af glæde. Så var det i orden, at vi var lidt fattigere, end da vi kom ind – trods det at vi kun ofrede en “discount-tur” hos Build-a-Bear. Jeg vil nyde, at de nyder deres nyindkøbte tøjdyr og leger med dem.

  • Reply Anne 28/01/2006 at 20:31

    Hvor er det bare dejligt at læse alle jeres positive tilkendegivelser, så er vi da flere, der trækker i samme retning!! Jeg arbejder jo med denne aldersgruppe hver eneste dag, og kan komme med så mange gyselige eksempler på, at der bare gives los, og aldrig siges nej til noget som helst, det er sørgeligt!

    Børnene ved hverken ud eller ind, og mange af dem, der er helt fremme i skoene, de elsker faktisk, når jeg sætter mine meget tydelige grænser,for så er der da nogen, der forholder sig til det der sker, og ikke bare glider af..

    Ind imellem får jeg lyst til at skrive et læsebrev, ikke som mor, men som pædagog, og med kontante ord fortælle, hvad noget af dette rent faktisk gør ved børnene og deres selvopfattelse, måsske gør jeg det en dag!!

  • Reply Karin MALLE Jegsen Petersen 28/01/2006 at 20:41

    åhhhh, hvor har du dog ret…..jeg gruer også for den tid med Emma….her i staterne begynder børnene jo nærmest at gå med BH, når de er 6 år! Jeg ser dagligt disse unge piger på 10-12 år, der går klædt i lav taljede jeans, hvor g-strengen popper op bagtil og med en udskæringen til kavalergangen, hvor babserne, fordi pigerne bruger push up bra, nærmest kysser hagen. Jeg håber, at jeg med min stærke indflydelse på Emma, at voksenheden venter og kommer til den rette tid…..jeg legede selv med dukker til jeg var ret gammel!
    Os forældre må gøre indsats og ikke være bange for at gøre indflydelse på vores børn……og dermed sætte pris på barndommen og dens glæder.

    KH
    Malle

  • Reply Pia 24/06/2008 at 15:00

    Det er nu alt sammen meget godt, men hvad så når det er skilsmissebørn, hvor mor siger at hendes 11 årige datter gerne må gå med lange kunstige negle og sminke i skole og hvor hun ellers har lyst, når hun så kommer hen til far så bliver negle klippet af, sminken fjernet og så skal man være barn, og både mor og datter syntes helt bestemt at far er en rigtig dårlig far når han kræver at hans datter ikke må gå med sminke som 11 årig, for det gør de ander piger i klassen jo

  • Reply Anne 24/06/2008 at 20:24

    Tjaa, Pia, så må mor og far finde fælles “fodslaw”, og måske få en trediepart til at hjælpe dem på vej, for det er ikke let at blive enige, når man har så forskellige opfattelser af, hvad der er passende for en 11-årig.
    Fornemmer jeg, at du er den, der står sammen med far og så må lægge ører og tålmodighed til mors fnys og udgydelser efterfølgende…

  • Reply Pia 25/06/2008 at 08:12

    Ja jeg er pap mor, og min egen indstilling er at det absolut ikke er passende for en 11 årig pige at bruge sminke andet end til at lege med.. Jeg tror næppe at forælderne kan blive enige, og moren har det med at true far med stats amtet, udelukkelse fra familien og det der er være, når hun ikke er enig.. det er sg noget rod, og det er hårdt at se en lille pige der burde være barn forsøge at være voksen, og det er endnu svære at holde sin mund og forsøge at være neutral.. Jeg har altid haft et godt forhold til børnenes mor, og har haft det i de 8 år hvor jeg har været pap mor, men det bliver sværre og sværre efterhånden som børnene vokser op og de har brug for / krav på stabile og ordentlige rammer, når så far vil opdrage og har regler for hvad man må og ikke må og mor syntes de skal bestemme alt selv, lige fra sminke og til hvornår det passer dem at komme hjem på en skole aften. hos far hedder det lektier, leg, aftens mad sammen og ikke foran fjernsyn eller computer, og i seng inden 10 tid så man er frisk til en ny skole dag hvor man skal op kl. 06 om morgenen, hos mor må man sidde oppe og se fjernsyn, spille computer til kl. 2 om natten hvis det nu er det man har lyst til, hvis man ikke lige har lyst til eller bryder sig om det mor laver til aften så får man da bare noget andet, og da helst ind foran computeren som man har siddet ved siden man kom hjem fra skole. De bor 1 uge hvert sted ( pige lige fyldt 11 og dreng lige fyldt 13) og når de kommer hjem til os starter de med at sove.. man er jo langt bagud med den del…pyhh der fik jeg da vist lige lidt luft, men det skal man jo også have et eller andet sted, når man ellers skal være “neutral” så der i det mindste er en voksen der ikke skændes

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.