NU SNER DET, NU SNER DET…

Nu sner det, nu sner det
jeg ligger her og ser det
hver eneste gang jeg har en streg
og næse på
så sner det

De andre, de andre
med støvler på og vanter
de løber nu og slås med sne
jeg ligger her og venter

Jeg får hostesaft og honningmælk
men jeg vil hel’re ud på kælk
de voksne si’r
i mor’n min ven
men jeg går ikke med på den

Så tør det, så tør det
i mor’n begynder sølet
og jeg må ikk’ engang komme ud
fordi jeg er forkølet

Sangen kan jeg stadig udenad, selv om det er ved at være mere end 30 år siden, vi sang den i skolens musiklokale.
Billedet er fra vinteren ’70, jeg har været syg af flere omgange, længes efter at komme ud til kammeraterne, det er ikke sjovt mere, heller ikke selv om min seng er flyttet ind i kontoret, så jeg kan ligger og lytte til mormors klipren på skrivemaskinens taster.

I dag er jeg også hjemme, men nyder det mere, end jeg gjorde den gang, i dag er der ingen der bestemmer, at jeg ikke må komme ud i sneen, selv om jeg har næse på!
I dag er en sofa-dag, der skal gi’ mig energien til at komme på job i morgen…