Jeg er en hækle-tumpe, jeg er blottet for talent, jeg holder om hælkenålen som en nonne om en sømands p.. ; det bliver vist ikke i dette årtusinde at jeg lærer at hækle!!
Men på den anden side, jeg har en masse skønne bomuldsgarner liggende, det ene bundt flottere end det andet, og de nysselige Amigurumi’er de er ikke til at stå for…
Der er vist ikke andet at gøre, end bare at fortsætte med at øve stangmasker, både de halve og hele, tredobbelte og hvad der ellers måtte findes!!
Jeg går op og se Krøniken, nøjes med at slæbe strikketøjet med, det går alligevel bedre, selvom der også er lidt der driller der for tiden…
1 kommentar
Jeg er absolut heller ikke en hækle-fe. Det er dog lykkes mig at finde ud af hvordan “dullerne” til min Plaza skal laves – og jeg blev helt høj. Wuaw – jeg kan hækle! Men da jeg så de erfarne hækleres greb om nålen og deres flow kom jeg HELT ned på jorden igen.
Men pyt, noget skal vi nok få fikset uanset stilen!
🙂 Britt