Vi skulle aldrig ha’ skilt os af med det gamle klædeskab, man forsvinder ingen spændende steder hen ved at vandre rundt i pigernes moderne nogen…
En vidunderlig historie omsat til en medrivende og smuk fotograferet film, vi havde nogle dejlige timer i mørket; vi hoppede af skræk og overraskelse på de rigtige tidspunkter, kneb en lille tåre for Aslan, selvom vi jo vidste, at han kun var død for en kort bemærkning, vi gøs over de klamme onde monstre og jublede med helten Peter!
Det eneste minus var mor her, der ikke havde tænkt sig om…
Jeg er så vant til, at vores piger læser så det fløjter, jeg glemmer, at ikke alle på 9 og 10 kan læse nå at læse undertekster…
Derfor måtte jeg hviskende forklare pigernes to venner, der var med os, hvem der nu sagde hvad til hvem, øv-øv!
Jeg bliver selv ret irriteret, når der sidder forældre med “tændt kommentatorbox” under film og teaterforestillinger, og nu måtte jeg selv sidde der og læse højt; heldigvis var der ikke så mange i biografen, og moderen lige foran mig “tolkede” også for sin søn på 6-7 år, så jeg følte mig ikke så skyldig.
I princippet mener jeg, at der skal være stille i biografen, så man kan lade sig rive med ind i filmens univers, det kan være lidt svært, hvis der er en evig stemmestrøm 4 stole længere henne ad rækken…
Jeg har også ofte undret mig over forældre, der til teaterforestillinger sidder og “speaker” for børnene, “Se, nu kommer giraffen igen, og bjørnen er gået!!” Hør nu her, Fru Mor, dit barn er vel ikke svagtseende, han er bare lille, og han har opdaget, at bjørnen er væk, og hvis han tror, at giraffen er en hest, så gør det sikkert ikke så meget!!
Næste gang vi skal ha’ venner med i biografen, så husker jeg lige at checke det med læsningen, så vi kan vælge en anden film, hvis nu….
6 Kommentarer
Lige præcis årsagen til kæresten og jeg kun køber billetter de sene forstillinger (efter kl. 20.30) til den slags film. Vi vælger altid Man-Tors, for så undgår man også alle de tyggegummignaskende teenagere samt larmen og lyset fra 50 mobiltelefondisplays i mørket. 😉
Ulla
Jeg havde glemt at checke sproget inden vi så Narnia, så jeg måtte også sidde og hviske til Sofie. Noget af tiden tror jeg egentligt ikke at hun hørte hvad jeg sagde, hun sad bare og kiggede. Hun har ikke kommenteret den meget bagefter, så måske var hun bare for lille til den…
Til en decideret børnefilm (og det synes jeg ikke Narnia er, den er mellemstadiet) synes jeg det er OK med lidt kommentarer fra børnene. De lever sig så meget ind i filmen. Magnus tudbrølede da vi skulle gå efter Findus og Petersen, han ville blive inde i biografen hos dem :o)
Prøv at forestille dig hvordan det er at oversætte 3 Star Wars film!! Heldigvis ikke på en dag, men de er altså laaange de film. Jeg var hæs bagefter. Det foregik dog ikke i biografen, men hjemme foran videoen.
Jeg så Titanic sammen med min niece der ikke læste hurtigt nok til at læse 2 linier undertekst dengang. Hun skubbede til mig hvis hun ikke lige havde fanget hvad der foregik og så hviskede jeg lige ind i hendes øre – tror ikke vi forstyrrede nogen 🙂 Jeg havde dog set filmen unden hende i forvejen, for ellers havde jeg ikke fået en lyd ud af den!
Børnene må altid kommentere, deres små bemærkninger og betragtninger er altid guld værd; det er mere den konstante forældre-speak jeg har lidt imod ;-))
Jeg er glad for at høre din positive kritik af filmen..mine børn har nemlig lokket mig til at love dem en tur i biografen i morgen for at se den. Vi er lige blevet færdige med at læse alle bøgerne som godnat-historier og forventer (alle) meget af filmen. Og det er jo ikke altid en go’ begyndelse.
Håber I alle får en dejlig ferie i det vestjyske 🙂
Angående filmen kan jeg kun anbefale den. Hos os har vi brugt bøgerne på bånd, når vi kørte på langttursferie – og til en vis grad til højtlæsning hjemme. Ingen af os blev skuffede i biffen. God film – men nok mest for lidt større børn og voksne. Har nogen hørt om en nr. 2?
Ellers kan jeg kun tilslutte mig bemærkningerne om biografkultur – den er øjensynlig forskellig i forskellige aldre 🙂