Lidt af hvert

FOR 50 KR. FORÅR…

04/03/2006

Jeg har brugt et par timer alene på Silkeborgs gågader i dag, manden og den yngste HADER alt, der bare lugter lidt af indkøb, og Laura var ikke for frisk, og mente hun måtte skåne sig til morgendagens gymnastikopvisning, så jeg smuttede alene afsted.
Det var lige, hvad jeg trængte til, osetur ind og ud af alle de forretninger, jeg kan li’ og det er da mere end bare en håndfuld!!

Jeg fik gramset en masse på alt det nye forårstøj hos NoaNoa, uha det var fint, jeg kiggede på køkkengrej, støvler og sko, jeg kiggede bogudsalg, var i Matas, blomsterhandleren og på torvet, og hvor jeg da nød det, nød at der ikke var nogen, der skumlede, frøs, skulle tisse, ville hjem eller var sultne….

Jeg havde pungen fuld af penge, men jeg brugte meget meget mindre, end de dage, hvor der bare rasler et par småskillinger rundt dernede, jeg blev mæt af at kigge!
Men noget måtte med hjem, bl.a. denne skønne buket af franske anemoner, der lyser op på denne grå og iskolde lørdag.

Jeg brugte også tid hos HiFi-klubben og fik brugt mine fødselsdagspenge fra svigerforældrene, så nu er der DAB i køkkenet, og det meste af tiden vil den nok være tunet ind på DR Soft, der passer fint til mit humør, når jeg når til sidst på eftermiddagen og madlavning!
Der var ikke mange andre kvinder i butikken, og de få, der var der, så ret lidende ud, nogenlunde som Torben ser ud, når jeg svimler rundt i Ikeas tingel-tangel-afdeling…

Nu er jeg hjemme i varmen igen, har fået ryddet indkøbene på plads og brygget kaffe, så nu skal der strikkes Ugler, det garn skal jeg selv ha’ en trøje i, det er ganske vist!!

Dagens kup var forresten et 2 m. højt kraftigt oliventræ for 150.-, nu skal jeg bare lige ha’ det til at overleve herinde indtil udetemperaturen passer til sydeuropæiske planter…

You Might Also Like

5 Kommentarer

  • Reply Fru Schwartz 04/03/2006 at 18:22

    Oh yes – vores DAB i køkkenet står også på DR soft (ihvertfald når jeg er i køkkenet – når det er Carsten er det DR1)

    – Vi fik den iøvrigt smidt i nakken for al det besvær med vores brandfælde af en peugot 307’er…Det manglede også bare efter 4 værkestedsbesøg!!

  • Reply Ella 04/03/2006 at 19:08

    So ein ding muss ich auch habe 😉

    Altså både træ og dab

  • Reply Anne 04/03/2006 at 19:15

    Havde jeg kunnet slæbe flere, og vigtigere: putte flere ind i automobilen, så kan du tro, jeg havde hamstret, det var helt vildt billigt. Jeg kører der ind igen næste lørdag, nogen gange slæber de “rester” med..

  • Reply Bettina 04/03/2006 at 23:18

    Vi bor desværre i et sort hul hvad DAB angår. :o( Jeg vandt en DAB-radio hos DR for et par år siden, men der er kun de klassiske 6-8 kanaler, det er ikke det store hit, så den kører mest på alm. FM (da jeg er lidt afhængig af nyheder).

  • Reply conny 05/03/2006 at 11:24

    Skønne farver i din buket. Håber den står længe.
    Tak for din beskrivelse af en dejlig indkøbsdag. Selv er jeg kun skabsshopper. Og min yngste var målløs, en dag hvor hun blev træt før mig 🙂

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.