Lidt af hvert

FREDAGS FLYDERI…

17/03/2006

Nu må barnet altså gerne snart komme hjem med mit kamera, det er ikke let at blogge uden!!

Fredag eftermiddag, der er altså bare et eller andet rigtigt dovent over den, i alle tilfælde her hjemme hos os; pigerne er dejset om foran tv’et, hunden er luftet og leget med, indkøbene stillet på plads og kaffen skænken; så nu kan jeg sidde her en stund uden dårlig samvittighed, for aftenmaden kan skubbes og benene smides op, og så kan det blive til nogle pinde på Ruffles.

Jeg er standhaftigt i forhold til ugens 3 udvalgte strikke”tøjer”, denne uge er det Snowdrop, som dog kun er blevet 5 omgange større, Ruffles, hvor 2/3 af Maikens Urugarn allerede er strikket op, og så er det blevet til ryg og 1 forstykke på Moonlight, så nogle meter garn er det da blevet til i denne uge.
Jeg er faktisk lidt usikker på Snowdrop, måske er den for stor?? Jeg må hellere hive den af pinde og prøve den på, for ellers ender den bare på en veninde, og det var jo sådan set ikke meningen!!

Jeg har været i Indoor i dag og låne en Caravaggio med hjem i udvalg; de havde kun den lille model hjemme, men nu prøver vi at hænge den op, og se om den giver det lys vi vil ha’ over spisebordet, jeg trykker tommelfingre…
Den er bare så flot, og den blanke metal gør den supernem at tørre af, så derfor tør vi godt binde an med den sorte!!

På vejen ordne en kollega og jeg indkøb til 100 gange Chili Con Carne og “Cafe con Amora la Norvega”, ja sådan står der altså på opskriften, som oveni købet er underskrevet af Magnus Muskelmasse, en spræsk gang-i-den lærer fra Norges land.
Kagen med det selvkomponerede navn indeholder revet Myseost, og vi har bestemt at servere den til fællesspisningen i Den Gamle Biograf på mandag; det er byens skole, der denne gang står for arrangementet, og ikke uventet, er jeg på madlavningsholdet.
Så ser i et ildskær på himlen over det midtjyske mandag aften, er det bare efterveerne fra chilien…

Weekenden byder på gæstebud ude, men også hjemme; på søndag kommer min kusine Charlotte med mand og børn, det glæder vi os til, og har bestemt, at vi skal være gode til at få lavet aftaler med dem, nu når Sus ikke længere er her til at samle os i sommerhuset.

You Might Also Like

Ingen kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.