Over gassen står der en kæmpe gryde tomatsuppe med orange og bobler…
Under tæppet sidder jeg og kommer ikke afsted til den kom-sammen, hvor suppen skal være natmad; mit hoved værker og hvis jeg skal sidder i ellers godt, men temmelig “røget”, selskab i mange timer, så vil en migræne lamme mig, og det orker jeg ikke at bruge weekenden på!!
Så der er meldt afbud, men derfor kan suppen jo godt ankomme, og hjælpe damerne med at få lidt fornyet energi hen på aftenen…
TOMATSUPPE MED ORANGE OG BASILIKUM
2 GROFT HAKKEDE LØG
250 G. GULEROD I HUMPLER
2 STORE FED HVIDLØG
1 L. GOD APPELSINSAFT
1 1/2 DS. FLÅEDE TOMATER MED CHILI
2 SPSK. TOMATPURE
1 LILLE STK. HEL KANEL
1 TSK. KARRY
1 KNIVSPIDS ST. KORIANDER
1 KNIVSPIDS ST. SPIDSKOMMEN
EVT. LIDT PISKEFLØDE
TIL TOPPING
GRÆSK YOGHURT, DEN FULDFEDE
STRIMLEDE BASILIKUMBLADE, PURLØG ELLER BREDBLADET PERSILLE
Løg, gulerod og hvidløg sauteres i olie sammen med karryen, resten af ingr. tilsættes, og suppen koger en halv times tid.
Kanelstangen fiskes op, og suppen blendes grundigt.
Gives et hurtigt opkog, smages til med havsalt og friskkværnet peber, og kan med fordel tilsættes et bløb fløde.
OG TIL ØRERNE:
Er du til blød jazz-soul-lørdageftermiddagsmusik, så check lige Corinne Bailey Rae …
Du kan også læse og lytte her hos DR:
http://www.dr.dk/urban/artikler/060227_corinne.asp
Jeg tror, at jeg er nødt til at købe albummet hos iTunes NU, så min lidt trælse lørdag kan blive en smule smukkere…
1 kommentar
Hej Anne. Ummm bliver altid så fristet af din blog med alle dens lækre opskrifter, som jeg kopierer af hjertens lyst.
God bedring