Den lille ugle-trøje vokser støt på pindene, jeg har været til lange møder i dag, og om mindre end 20 pinde, så er kroppen færdig!!
Ærmerne kan nok klares på et par timer foran tv’et, de er ikke mere end 14 cm. lange, og med 46 masker på pindene, så er det lyn-arbejde…
Trøjen bliver rigtig fin, jeg er ret begejstret for Design.Clubs opskrifter, og garnet jeg valgte til denne her gør det bestemt ikke mindre lækkert at strikke!!
Desværre bliver dagen i dag ikke til sofahygge, det er tirsdag og ungdomsskoletid, de skal lave italienske kødboller med hjemmelavet pasta, og så en gang choko-muffins til at slutte af på; indrømmet – jeg kører på rutinen, kan ikke finde energien til at diske op med nykomponerede retter, men hva’ pokker, pasta er altid godt…
5 Kommentarer
Det ser bare for lækkert ud!! Ja, jeg kan ikke svinge energien til noget i køkkenet p.t…. Rester fra middag i går, ju-hu! Så kan jeg spinde. Der ligger en hilsen i din “postkasse”! k.h. Mette
Sjovt, jeg har lige stået og gramset på den trøje (udstillet) hos Wilferts. Den er meget meget sød:-)
K.h.
Marie-Louise
Så ærger jeg mig over manglen på småfolk i omgangskredsen… og nu går der jo nok et stykke tid inden Sophie skal igang :o) Kh Susanne, som glæder sig til fredag.
Hvor er den sød! Har ofte skulet efter den – hvor langt går den op i størrelsen? Kunne være det var noget til yngste-pigen.
KH Britt
Opskriften er 3-6 mdr., men modellen er superenkel, og kan hurtigt regnes om til større størrelse. Uglerne er nemme, og kunne sagtens sættes ind i en anden rib-model.
Jeg blev færdig med kroppen i aftes efter ungdomsskolehold, så i dag skal der strikkes ærmer :-))
KH Anne