Jeg havde engang en kasse fyldt med breve, udklip, konfirmationssange og anden skriftlig “dokumentation” fra mit liv; kassen var vigtig for mig, for jeg har ikke mange i mit liv, som jeg kan spørge eller snakke med om “gamle dage”.
Det, der ikke måtte ske, skete desværre, kassen blev ødelagt fuldstændig, da vi havde vandskade i vores gamle hus. Jeg græd som pisket, da vi læssede kassen på traileren, og kørte den til forbrændingen; jeg følte, at en del af mig selv blev kørt af sted, det var ganske forfærdeligt!
Heldigvis lå der enkelte brev gemt i Barnets Bog, som min mormor omhyggeligt havde ført i mine første 7 år, jeg tager den ind imellem frem og mindes…
I dag kiggede jeg egentlig efter noget helt andet, men faldt over et gammelt brev fra Farmor, et brev hun har sendt mig i august ’71.
Hun skriver om mine blomster, som jeg allerede dengang elskede, og sender de allerkærligst hilsner til sin Anne.mone.kone, pudsigt når jeg nu lige havde skrevet om det (igen)…
4 Kommentarer
Det var dog det sødeste brev! Sikke et dejligt minde at ha’ fra sin barndom.
KH Sofie
Anne hvor var det godt at du havde gemt brevet et andet sted – det fortæller mig, hvorfra du har dit omsorgsfulde og kærlige væsen 🙂
Søde Ella 🙂
Sikke en dejlig mormor, at lave barnets bog til dig, jeg kan godt forstå at du savner hende! Jeg håber du finder en afklaring på “gnaveriet” – måske det ikke kun er krydderurterne der trænger til en omplantning for at trives?
En skam I ikke bor på sjælland, herovre skinner morgensolen glad!
kh Linda