Så er der igen et stribet stykke færdigt, blødt og lækkert, og så ligner de lyse striber den mælk, der ligger i skålen efter en god portion jordbær, uhm….Med tørklædet af pindene er der ikke længere nogen vej udenom, spøgelserne må lade livet, så de kan strikkes igen, denne gang med knap så stram tråd bagpå!
Jeg må i gang med den trøje, Laura holder øje, og glæder sig meget til den er færdig, hun regner med at skulle bruge den under sin sorte dunvest her i foråret, jeg er presset…
Heldigvis bliver der masser af tid til strik i dag, vi skal til fødselsdag hos vores eneste niece/kusine, og her er der stor forståelse for det medbragte uld, og stilheden, der følger, når man koncentreret arbejder sig igennem mønsteret…
2 Kommentarer
Jeg er vild med striber! Hils hos niecen. k.h. Mette
Uhhhmm, jorbærmælk – det er den bedste del og netop derfor skal jordbærrene trække med sukker, så de bliver let bløde, efter min mening….
Skønt tørklæde – og det minder mig nu også om vanille-, jordbær- og chokoladeis – uhhhhmmmm!
KH,
Britt