Jeg kender min mand, jeg kender ham, og jeg ved, at hvis han havde opdaget alle disse små brandmærker i terrassen i går, da han gik og højtryksspulede, så var jeg kommet på skafottet!!
(Han er endda stoppet lige ved dem, han må en tur til optikeren.)
Her hos os er det, måske ikke overraskende, mig, der styrer grillen, og jeg tror, der har været en byge af gløder i gang her; måske skulle jeg bare påstå, at det er hans forhadte cigaretter, der er skyld i miseren…
Jeg nyder virkelig at rode rundt ude i jorden, klippe ned, rive i den brune muldjord og opdage, at nogle af stauderne er på vej op!
SanktHans-urten her skal i buketter sammen med noget af alt det andet, der blev sat sidste år: riddersporer, purpursolhat, lungeurt, lupiner, skabiose, stjerneskærm, fuglemælk, valmuer, duftliljer og storkenæb…
Der skal sættes flere roser, laves højbed til dahlia’erne, plantes frugttræer og laves espalier til en Montana klematis, jeg kan ikke vente, kom nu i gang forår!!
De små buksbom bliver forhåbentlig engang til en lav hæk rundt om det hvide staudebed.
Duften af regnvåd buksbom fremkalder rynkede næser hos nogen, de synes det lugter af kattepis; hos mig bringer de minder om sommermorgener i Måle på Fyn, jeg kan mærke perlegruset knase under mine røde træsko, jeg var bare en lille pige dengang…
Foran vores hoveddør er der sat stedmoderblomster i alle størrelser, men ikke alle farver, de lilla dominerer, og de fleste er af den gammeldags slags med krøllede blade.
De små i potten her smykker bordet sammen med en julerose, det ser fint ud, synes jeg; ærgerligt, at jeg ikke selv ser det ret meget, men forhåbentligt er det til glæde for dem, der går forbi…
1 kommentar
En meget smuk sammensætning, du med din vanlige sans, har sammensat Anne 🙂