I rosenbedet mellem Jacques Cartier og lavendel, og en lille smule ukrudt, står der pludselig en lille smuk hornviol, den er helt sin egen og ganske speciel her mellem de planlagte vækster.
Jeg så den i morges, og tænkte, at det nok ikke var tilfældigt, for lige i dag fejrer vi Amandas 10 års fødselsdag, hun kom også uplanlagt ind i vores liv, og var en anderledes lille blomst, end de to andre vi havde i forvejen…
Hun er vores allesammens mindstemus, på godt og ondt, og det var med ømt moderhjerte, at jeg vækkede hende i morges, 10 år var hun pludselig, hvor blev tiden af?
Nu er hun fejret med alt hvad der hører til at pakker, gæster og livretter, solen har skinnet på hende, og hun ligger glad og tilfreds i sin seng, d.v.s. i forenden af sin storesøsters seng; hun fik såmænd de fleste af ønskerne om sejt dit og dat opfyldt, og sagde smilede “Jeg havde helt glemt, hvor dejligt det egentlig er at ha’ fødselsdag”…
10 Kommentarer
Tillykke med hende 🙂
Tillykke med blomsten – det lyder som en deeejlig fødseldag 🙂
Tillykke med hende! Og “tak for mad”:o) Vi har fået koldskål med “dine” kammerjunker til aften og det var en kæmpe succes. Vi havde ikke mere kardemomme så der røg kanel i istedetfor – det kan sagtens bruges. Ungerne, legekammeraterne, manden ja og hunden og katten har alle smagt og sagt UHMMM! Eneste lille problem er nu bare – jeg tror ikke helt de bliver glade for købemodellen længere:o)
Det var første men absolut ikke sidste gang jeg bagte kammerjunker – tak fordi du puffede til mig.
Kh. Helle
Tak for tillykkerne!
Nu ligger hun og bobler, med røde kinder og fugtigt hår, og det sidste hun sagde inden hun sov var “Åh, jeg glæder mig til at komme hjem i morgen og spille mine nye spil, og bygge med Lego, jeg har bare fået så gode gaver!”, så summen af denne dag må være SEJT….
gratulerer Anne, med din dejlige pige! og sikke söde kommentarer hun slipper fra sig.
hilsen fra Island
Frida
Tillykke med hende! Jeg synes hendes ønskeseddel er for fed! Hvad vil hun være når hun bliver stor? Racerkører? Pilot?
Tillykke med hende og rigtig mange gode ønsker om lykke herfra 🙂
Altså pilot var et godt skud, Bettina, men hun mener, at hun er højdeskræk og vil derfor blive på jorden og være flymekaniker eller flyleder.
Hun taler nu også om astronom, det er godt der er plads til ambitioner og drømme :-))
Et forsinket tillykke til den seje prinsesse! Der er noget skønt over at ha’ fødselsdag i maj måned – mit eget prinsesseksemplar har også, og jeg mindes at vejret var præcist som i disse dage, da jeg fik besøg på barselsgangen; folk havde ny-brune lår i shortsene og alle smilte over sommerens komme. :o)
Et stort forsinket tillykke med dejlige Amanda!!!
fra Vivian