Jeg har været hos oste-bilen og hente lidt til ugens madpakker, og da jeg så bøtten med Alpeost, så måtte den simpelthen med hjem.
Jeg har spist hundredevis af madder med Grøn Alpe, som det hed engang, hos farmor, hvor vi fik det på de lune gifler til morgenmad, det var en svir…
Straks jeg kom hjem, smurte jeg små madder til Amanda og jeg, hun kiggede meget mistænksomt på den sartgrønne smørelse, men tog mod til sig, godt hjulpet på vej af en smilende mor, der lagde et lille stykke frisk pære på, så der var noget hun kendte smagen af!
Om det nogensinde bliver en yndlingsmad for hende, det tvivler jeg på, men jeg skal ha’ mig nogle stykker…
Vi slipper nemt om ved aftensmaden i dag, vi vil nemlig gerne nå en time eller to i haven, Amanda og jeg har bagt en stak pizzasnegle til madpakkerne, så dem smider vi også på aftenbordet, og så er der tykmælk med frisklavet rugdrys til, det er da også lidt nostalgisk…
6 Kommentarer
Grøn Alpeost var den ultimative ost, da jeg var barn og ung – men når jeg smager den nu, er det hyggeligt, men bliver nok ikke mere en favorit 🙂
Grøn Alpe er ren Mormor for mig ! På hendes hjemmebagte franskbrød som lige blev penslet med kaffe før det blev bagt i den lille gasovn, der stod på gasbordet.
Dengang var osten RIGTIG grøn!!-og levede op til sit navn.
Nu er min mormor på plejehjem og lige fyldt 99.
Mon der er nogen der spiser Grøn Alpeost bare fordi de kan li´det ??
Hilsen Helle
Jeg har serveret stuvede champignon i grøn-alpeost-sovs som forret til en eller anden festlig anledning i et kollektiv i 80´erne …..
Minderne myldrer frem …
kærlig hilsen Dorte
Ja, alpeost var sagen dengang, men hvad er der sket med farven – var den ikke mere grøn dengang? Eller er det erindringsforskydning?
Nej, du husker skam godt nok, den var meget mere grøn dengang, lidt mere alien.agtig 😉
Jeg synes nu egentlig, at den smager ganske godt!
Jamen det er jo grøn alpeost, var min første tanke, da jeg så dit billede! Det er små 100 år siden, jeg fik det med på madpakken HVER DAG (efter ønske). – Det gør jeg ikke længere 😉
Men det var mums dengang!