PÅ PINEBÆNKEN…

37 ansøgninger var der kommet, 7 var valgt ud til samtale, og nu er vi så 2 tilbage.
2, der skal til samtale engang i næste uge, præcis hvornår får vi besked om senere i dag!

I går blev min nuværende, og også en af mine tidligere chefer, ringet op af min måske (forhåbentlig) kommende chef, der havde udbedt sig deres syn på mine faglige og menneskelige kvalifikationer.
De siger, at de har givet mig deres bedste anbefalinger; min nuværende chef dog under lettere protest, da han er temmelig træt af, at jeg vil rejse…

Jeg ved, at den næste samtale bliver noget kortere, end de 45 min., der var sat af i sidste uge, det bliver en samtale, der kommer til at tage udgangspunkt i nogle konkrete spørgsmål, som er formuleret på forhånd, er det mon fiktive cases, eller??

Jeg er ved at gå til, føler mig ærlig talt lidt presset, for selv om jeg ved, at jeg bare skal være mig selv, stå ved den og det jeg er, så kan jeg da ikke lade være med at tænke på, hvad det er de helst vil se?
Hvad det er de synes, de mangler i deres personalgruppe, er det noget jeg har, eller skal jeg “opfinde” en ny Anne?!
Det ved jeg godt, at jeg ikke skal, men alligevel…

At der må et jobskifte til, det er jeg slet ikke i tvivl om længere, slet ikke efter en uges ferie med anti-hovedpine, og så en lammende hovedpine i går, hvor jeg måtte tilbringe det meste af eftermiddagen bag nedrullede gardiner, det holder ikke!
Jeg er klar til nye udfordringer, nye konstellationer og nye mål, og bliver det ikke i denne omgang, ja så ved jeg, at de søger skolepædagoger på en døgninstitution ca. 30 km.herfra…