Lidt af hvert

KAFFESELSKAB…

06/07/2006

Sophie havde droppet boller i karry, der ellers har været serveret til mange af hendes fødselsdage, og i steder ønsket sig et aften-kaffe-selskab med hjemmebagte kager.
Fødselsdagsbarnet havde såmænd bare ønsket noget med vandbakkelser og jordbær, men det blev opgraderet af Fru Mor, der straks øjnede chancen for at få lov til at bage igennem, og det gjorde hun så…

Minipavlova’er , bagt med en anelse rosenvand, og så fyldt med blødt flødeskum og danske jordbær…Hyldeblomstkage med tyk glasur og kirsebær; opskriften er fra et Femina fra sidste sommer, Jane kender den også…
Vandbakkelser, som ønsket, men med iskold vanilleis og hed chokoladesauce…
Vi har haft en dejlig aften på terrassen, med lige så skønt et sommervejr, som der var den lørdag for 21 år siden, og jeg fornemmer, at Sophie er glad og godt tilfreds med dagen.

Der var masser af gode gaver, digitalkamera, smykker, gavekort, lysestager, makeup, tøj og andet godt, men jeg ved, at det der glædede hende allermest, var hendes ret nye kærestes overraskelse i morges, hvor hun blev vækket i en regn af glimmer-konfetti, og ledt ind i en stue pyntet med flag, balloner og blomster.
Han steg lige et trin op på svigersøn-barometeret, og jeg ødsler ellers ikke med den slags forfremmelser, ganske få vil være gode nok til vores Sophie…

You Might Also Like

3 Kommentarer

  • Reply Strik-InLise 07/07/2006 at 08:18

    Hej Anne
    Man kan godt se at du er vant til det med mad. Det er simpelhen så flot pyntet altsammen, og det præsenterer sig godt på billederne.
    KH Lise

  • Reply Sofie 07/07/2006 at 11:05

    Sikken en vidunderlig sommer-fødselsdags-kaffeselskabs-menu 🙂
    (Og et forsinket tillykke med din store datter…)

    Kh Sofie

  • Reply Anne 07/07/2006 at 16:01

    Jeg øver mig meget i at fotografere, Lise, og mad er ikke så let endda, så jeg er glad for dine roser 🙂

    Jeg elsker kager, både at lave og spise, så derfor benytter jeg enhver lejlighed til at bage alt muligt og umuligt..

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.