8.39, stadig ikke i tøjet, håret krøller i selvvalgte retninger og kalenderen er TOM.
Jeg er hjemme, på 2.uge nu, ikke frivilligt, nærmere hårdt presset af min læge; her er dømt time-out, jeg tusser rundt og prøver at finde ud af, hvad det er, der giver mig så forbandet ondt i maven…
Måske er det et efterslæb fra forsommerens mange bryderier på jobbet, måske er det pay-back-time for alle de alt for mange aktiviteter, jeg presser ind i vores hverdagesliv, måske er det gamle, rigtigt gamle, sår inden i, der krasser, måske er det en kombination!
Jeg klapper min hund, leger med killingerne, går tur i blæsten, strikker, graver lidt i haven, lader tiden flyve her ved skærmen, jeg er her bare…
7 Kommentarer
nyd det, og lad det hele dig indeni.
hilsen fra Island
Frida
Nogen gange har man bare brug for at håret lever sit eget liv, mens man bare la’r tiden gå….
Det du gør er vist ikke helt tosset – håber det hjælper. 🙂
Mon ikke en kombination lyder sandsynlig…?! Sørg for at den kalender fortsat er tom. Hjemme hos os holder vi meget af de “kalender-tomme” dage, som vi sørger for at have mange af. Det kan anbefales! Pas godt på dig selv. k.h. Mette
Jeg nyder det, Frida, næsten lige i overkanten 😉
Det ville du ikke sige, Jane, hvis du så mit, det nærmer sig 80’er-Jackson-afro!
Jeg nyder at være hjemme, det hjælper, men måske skal jeg bruge lidt længere tid, end bare denne uge med, vi får at se…
Vi er alt for dårlige til de tomme dage, Mette, men er faktisk blevet meget meget bedre 🙂
Vi hjælper hinanden til at sige nej og nej tak, men der er noget vej endnu, før der er balance i regnskabet.
Pas du også på dig selv…
Bare lige en tanke herfra – uden alt for mange (øh – slet ingen) kloge ord.
Kh Sofie