Jeg sniger mig rundt med kameraet og forsøger at få de sidste billeder af mine smukke killinger, inden de i løbet af de næste dage bliver til andres!
Det er ikke let for mig, eller de andre i hjemmet, at skulle slippe mylingerne, de er de skønneste, men tiden er kommet, og vi har jo heldigvis fundet gode trygge hjem til dem alle, ingen af de 6 skal ud og bo hos helt fremmede mennesker.
Den mest fremmede er Ella, og hun er altså ikke sådan rigtig fremmed, synes jeg…
Det er ikke let at få gode skarpe billede af “tonserne”, de ræser rundt med 120 i timen, nærmest døds-drom-agtigt på væggene ind imellem, og når de ikke er på væggene, så er de i-under-over-på sofaen, i haserne på Nugga, i mine fine nyloner fra Sneaky Fox, med røven i vejret i en stor potteplante, på vej ind i opvaskemaskinen eller hoppende sidelæns hen over gulvet på stive ben i et angreb på deres mor.
Jeg er vild med dem, de søde små, og heldigvis bliver de ind imellem også så trætte, så de må ligge stille hele to minutter, her Bertil og Malou, og så kan jeg få knipset…
7 Kommentarer
For sulan hvor er hun smuk Anne – og selvfølgelig også Bertil.
Jeg låner lige billedet, til barnets bog 😉
For noen herlige små kattepuser. De er såååå skjønne når de er små !!
Uhh – din niecen plager intensivt nu…. Kh Susanne
Det gør du bare, Ella, nu er jeg så spændt på, om du har lånt det rigtige 😉
Ja, og nogle af dem også når de er store, Rigmor 🙂
Velkommen hertil!
I skulle ha’ slået til da Oskar var hjemløs, i kunne ikke ha’ fået bedre myling 🙂
[…] Sallys stålgrå bror, skal ind og bo sammen med Bertil, så han er godt […]