I reolen hjemme hos farmor står Elsa Beskows bog om “De små Skovnisser”, jeg har fået den læst utallige gange, og endnu flere gange har jeg bare siddet og kigget billederne, forestillet mig, hvordan de små skovnisser tittede frem bag svampe og stubbe, når vi andre travede i skoven.
Jeg elsker illustrationerne i Beskows bøger, kan dufte kagerne i Tante Bruns køkken, mærke kulden da Hr. Blå, svøbt i et lagen, gemmer sig bag døren, jeg kan høre Tante Lillas fine stemme, og næsten smage de vilde blåbær i Puttes skov…
Jeg har fået læst alle bøgerne højt igen og igen, jeg har selv læst dem og også læst dem højt for mine egne piger, de fleste af dem står også her oppe på Lauras værelse, gamle og slidte, men højt skattede!
Forleden så jeg et klods-puslespil med nogle af illustrationerne, jeg skulle ha’ købt det, det er ren nostalgi, men noget af det, der stadig holder!
I eftermiddags overtog jeg Amandas hundetur, hun overtog så til gengæld mine kartofler, og lige her uden for min have, der var der masser af Elsa Beskow, der var de røde svampe, mosset på stubbe og sten, der var tyst og stille, og den lette dis nede ved søen gav det hele et skær aaf eventyr…
Ingen kommentarer