Sofaen bliver opholdsstedet i dag, forkølelsen har for alvor bidt sig fast, og jeg er ikke “skolemoden”.
Heldigvis er udsigten fra sofaen dejlig, her er lunt, og nu også stille efter at de 2 meget snakkende tøsebørn har forladt huset…
At jeg ligger her og hoster og ømmer mig er “Hævnen er sød”, Nemesis, mener pigerne, for det var under et drille-angreb på dem, at jeg røg på røven i elven!
“Så kan du lære det, mor, man skubber ikke til den kano ens piger sidder i, heller ikke selv om de har brokket sig meget over ens (manglede) evner som styrmand!”
Jeg lærer det aldrig, hverken at navigere top-sejt i en kano, og slet heller ikke at lade være med at drille…
8 Kommentarer
Ja ja, til grin kan man altid blive 🙂
God bedring.
Knus Britta
Din stakkel – rigtig god bedring.
Jeg giver gerne kursus i kanonavigering, jeg er en haj! Det med ikka at kunne lade være med at drille ungerne, det kender mine tøsser hvis alt for godt!
Håber du får nydt dagen på langs trods alt?
Det ser altså rigtig hyggeligt ud Anne – jeg ville gerne have siddet i den anden ende af sofaen – med mit strikketøj 😉
God bedring 🙂
Jeg føler med dig, selvom det var nemesis. ;o)
Forhåbentlig bliver du hurtigt bedre, indtil da må du hygge dig med varmen og strikketøjet.
Det ser skønt ud!
Din knold Anne… God bedring herfra!
Kh, Maiken
Tak skal i ha’, alle sammen!
Jeg har fået strikket 2 pinde, og ellers bare sovet og ømmet mig, jeg er dårlig for alvor 🙁
Om lidt kommer Torben hjem med et halvt apotek, måske noget af det hjælper, ellers må jeg bælle Ellas Kan Jang, der står og venter på at blive fragtet til Ålborg.
Bæl du kun, du kunne trænge til det 🙂
god bedring og velkommen hjem Anne