“Sjovt, men ikke så sjovt!”
“Hyggeligt nok, men for koldt!”
“God kakao, men alt for mange mennesker!”
“Det er dejligt at få ordnet gaver, men skal vi ikke snart hjem nu??!!??”
Mine børn var ikke vilde med julegave-indkøbstur…
Pigerne og jeg tog til byen i går, for at de kunne få købt lidt gaver, til familie, til nissevenner og til pakkespil sidste skoledag, der var nok at holde styr på.
Det kunne ha’ været en rigtig hyggelig eftermiddag, og det var det da også, i alle tilfælde den første halve times tid, men så gik gassen ligesom af ballonen…
Amanda har meget tydeligt samme tilgang til handel, som hendes far; der skal planlægges hjemmefra, vælges rute og objekter, og så er det kun det, absolut kun det, der skal kigges på.
Ind i butikken, hen til den på forhånd udvalgte ting, ned i kurven, op til kassen, betale, ud, næste!
Det kan kun gå for langsomt, og lige så snart muligheden er der, så suser man tilbage til bilne og hjem, hjem kære hjem…
Hun hader det så meget, det der julegaveshopping, at hun slet ikke kan koncentrere sig om at vælge; hvis jeg komme til at foreslå to eller tre ting, så går hun helt i sort, og sukker meget opgivende.
Hun ville allerhelst være fri, men jeg synes, at hun er så stor, at hun selv har et lille ansvar for at vælge og sådan, men det interesserer hende ikke en bønne!
Laura der imod, hun er en klon af mig, elsker at være ude og ose, der pilles ved det hele, hun fortaber sig i alt det fantastiske man kan få, vender og drejer og tænker, der lægges kærlighed og omtanke i hvert eneste valg.
Hun har styr på, hvor man finder hvad, spotter hot or not, og hopper gerne ind i bilen for en tur til en handelsgade, eller såmænd bare en tur i Kvickly.
Eneste minus, hun kommer meget let til at gå i stå, bliver så opslugt af andres samtaler, at hun taber underkæben og orienteringen!
Hun har altid været sådan, meget iagttagende, reflekterende og analyserende, og det er da en udemærket måde at tilegne sig viden på, men hold da bøtte, hvor kan det tage lang tid at komme igennem Bog og Idé sådan en december-dag…
5 Kommentarer
Jeps !! Da vi var derinde idag, stod der en voksen kvinde (tæt på de 50) med en hund inde i den tætpakkede butik…. Øhhh – hvad tænker man så med ??? Og det var IKKE en førerhund ! Kh Susanne, som tror at nu har hun styr på alle gaverne :o)
Hej Anne,
Dér gjorde du mig glad – jeg er ikke den eneste, der ikke har totalt lykkelige og harmoniske jule-shopping-ture med mine børn!
Mange hilsner
Lone, Silkeborg
Åhhh Anne dit foto minder om min barndom. Hvor jeg dog savner Silkeborg, torvet, den gode Drewsen, kirken ja selv føtex hvor jeg tjente til mit forbrug hos Lise D. Nu er Silkeborg kun alle minderne, kommer der alt alt for sjældent, der mangler ligesom en grund.
Jeg er glad for din beskrivelse af dine døtre, det kunne ha’ været mine du beskrev. En vil slå ihjel for en tur i en butik, ja selv tanken kan bruges, den anden vil gerne, men endnu mere vil hun hjem…..
Akkeja, de småpiger får alligevel nok – og det er sundt nok, for det mødrene ophavs økonomi 😉
Jo hurtigere pigerne giver op, jo flere moneter i pungen til mors aldrig manglende lyst til indkøb 😉
Og Anne, manglende grund til at komme til Silkeborg?! Vi kunne da mødes til kaffe, kunne det ikke være grund nok, så kunne du gå op og klappe Drewsen og sukke over at Lise D. ikke længere findes!