FØDSELSDAGSPIGEN…

Allerførst:
Tusind tak for alle jeres søde fødselsdagsønsker her på bloggen, på mobilen og i mailboxen.
Det er rigtigt dejligt med så mange dejlige hilsner, jeg sætter pris på hver og én!

Dagen er hyggelig og varm med søde tanker og gode gaver, faktisk tog vi hul på festlighederne allerede i går, hvor der var middagsgæster og forkælelse.

Lige nu er jeg helt alene hjemme, og sidder bare helt stille og fryder mig over at kende så mange søde mennesker og at ha’ så vidunderlig en familie, der, hver på deres måde, forsøder min dag…

Laura var tidligt oppe for at finde flag frem og tænde en masse lys, hun havde fundet fødselsdagspigen frem fra gemmeren, og den stod der midt på bordet i morgenmørket og smilede sit søde smil.
Hun er mere sjælden end køn, men hun må frem, når der er fødselsdag i huset, det er en tradition, og så er det sådan set lige meget, at den skriger af alt det andet, der omgiver den.

Egentlig skulle jeg til keramik i aften, det var derfor at gæsterne måtte indfinde sig allerede i går, men familien siger NEJ; jeg skal være sammen med dem, de vil ha’ lov at forkæle mig med middag ude i byen, og det skal de da næsten ha’ lov til…