Lidt af hvert

THE QUICKO-CHEAPO…

06/02/2007

Amanda har længe ønsket sig en hjemmestrikket sag til at drøne rundt i ude i vildnisset bag vores have, sådan en lige til at trække over hovedet uden knapper eller anden form for irriterende pynt, på og så afsted.

Det har ikke været let for os at nå til enighed, hun hader uld og jeg hader at strikke alt for meget i bomuld, og hver gang jeg er gået i gang med en bomuldstrøje, så ender den med at være forkert, uden hun for alvor kan sætte fingeren på, hvad det er, der er i vejen…

Men nu er vi måske reddet begge to, for Lucca’en er tilsynladende blød nok til hendes sarte hud, og vi er begge vilde med Wendys bud på en retro-raglan.
Kommer det virkelig til at gå op i en højere enhed denne gang, lykkes det mon at nå i mål og så også se trøjen blive brugt?!

Vi satser!
Jeg strikker i alle tilfælde derud a’, nederste stykke af kroppen er færdigt, og ligger nu bare og venter på to halve ærmer, der skal strikkes med op resten af vejen.

Jeg startede ud i str.10, Amanda er en splejs, i alle tilfælde i masse-fylden, og plejer aldrig at bruge “sin” størrelse, når det er hjemmestrik; men trøjen her er en slimline model, og vi er hoppet op i str.12, den er lynhurtigt strikket, rundt og rundt og rundt, og jeg er ret begejstret for at strikke i Lucca’en.

Dorte har ikke været helt tilfreds med holdbarheden af det strikkede Lucca, men jeg tør godt, for lige meget hvad, så ved jeg godt, at Amanda aldrig kommer til at voldbruge denne trøje, og skulle miraklet ske, og hun faktisk flyttede ind i den, så pyt, hun er ligeglad med fnuller…

You Might Also Like

7 Kommentarer

  • Reply anne (altså en anden en af slagsen) 06/02/2007 at 17:22

    js jrg ligger jo også inde med det mønster og Ida plager mig dagligt for hvornår jeg strikker “Den røde Trøje” til hende, måske det er snart….
    Glæder mig til at se dit resultat og høre om garnets evner, jeg kunne fint finde på at bruge det samme…..

    Smukke farver du har valgt – endnu engang, du er en ørn til det!

  • Reply Losarinas mor 06/02/2007 at 22:56

    Det må jeg give “anne(altså en anden en af slagsen )” ret i ; det er smukke farver du har valgt.Jeg kunne også bruge en sweater i de farver ,bare i til at trække over hovedet..KH Miri

  • Reply Karin MALLE Jegsen Petersen 07/02/2007 at 02:02

    åhh, den trøje har jeg strikket….og den er altså ret hurtigt at strikke!

    malle

  • Reply Mette 07/02/2007 at 08:54

    Ja, jeg tør altså også godt Lucca! Garnet er blødt og farverne er skønne. Se så at komme i gang, jeg vil se mer’!! k.h. Mette

  • Reply Sylvia 07/02/2007 at 14:47

    Det var noen nydelige farger du hadde valgt til genseren.
    Hva med å strikke en genser/jakke i Alpakka? Varm og god på vinteren, sval og myk på sommeren!

    Den maten i forrige innlegg så bare helt nydelig ut….nå ble jeg sulten!

  • Reply lone 08/02/2007 at 11:47

    Nej, hvor ser den dejlig ud. Den vil jeg også lave….
    Passer den tykkeste Lucca lige ind i opskriften?

  • Reply Anne 08/02/2007 at 13:53

    Den passede i alle tilfælde på den strikkeprøve jeg lavede!
    Den er lynhurtigt strikket, og jeg kommer helt sikkert til at lave en stak af dem til veninders børn og som barselsgaver 🙂

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.