FORKÆLET…

Jeg var til Strik-In hos Birthe i Ry i går, der var garn, dejligt garn, der var kvinder, skønne kvinder, der var snak, både rå og tænksom, og der var kager og slik, alt sammen fine ingredienser til en dejlig lørdag eftermiddag.

Jeg fik ikke strikket ret meget, men til gengæld blev snakketøjet holdt kørende, jeg var jo ligesom i træning fra fredag, og der blev debatteret stort og småt, overfladisk og dybt, i en god og fin balance, der gav plads til latter og også tanker med hjem.

Garngalleriet er en vidunderlig butik, fyldt med de lækreste garner og inspiration nok til at fylde håndarbejdskalenderen godt og grundigt op.
Der er en dejlig stemning, og stedet er bestemt en udflugt værd, og en lørdag eftermiddag der lige midt i Slaraffenland, det bør man unde sig selv…

Jeg købte ikke garn, ikke et eneste lille beskedent nøgle, men alligevel havde jeg lækkerier med hjem, for jeg fik en dejlig gave af Hanne, der også var draget til Ry.

Jeg har for snart længe siden passet Hannes døtre, da de gik i børnehave, men dengang var vi begge to småbørnsmødre med hovederne fyldt og snakken dengang kom aldrig til at handle om vores fælles interesse for håndarbejde.
Ærgerligt, egentlig, for tænk al det vi er gået glip af!

Men nu tager vi revanche, og hvor er det dejligt, vi snakker garn, drømmer om forretninger, vi vender de tunge ting, der kan være i vores pædagogjob, vi griner og sammenligner vores piger, der aldersmæssigt ligger som perle på en snor.
Jeg går og er glad og varm inden i, for Hannes “genopstandelse” i mit liv, er en rigtig dejlig ting…Tilbage til gaven:
Hanne forærede mig den dejligst taske, så sirligt og lækkert lavet, jeg er meget meget glad for den, og lige nu hænger den på døren til viktualierummet, og er med til at lyse forårsagtigt op i alrummet.

Tasken var en tak for hjælpen med at sætte et Flickr-album ind på Hannes blog, så egentlig er det vel Torben, der skal promenere med tasken, for det er ham, der ordner den slags her, men tasken klæder ham ikke, så han glædes i stedet over den gode vin, der også fulgte med.

Se, dette indlæg blev til en sang fra de varme lande, med mange små svink-ærinder, fra det ene til det andet, lidt rodet og uoverskueligt måske; men sådan måtte det være, for tingene hang på en eller anden måde sammen, og jeg hænger lidt med hovedet, der knuges af en irriterende hovedpine, så jeg lever med rodet og nyder bare min smukke taske.
Af hjertet tak for den, Hanne…