Garn og bageforme er ikke det eneste, der byttes i disse dage, der er også gang i håndværker-udvekslinger.
Jeg har købt to Kaare Klint stole, der trænger til noget nyt kanvas, og Hanne her, hun fylder 40 i morgen, hun trænger ikke til betræk, det hun er indeni er nydeligt, men hun trængte til en hånd i køkkenet.
Bytte-bytte-købmand, jeg har stegt og brast, og når hun er færdig med at fejre, så skal hun til symaskinen!Jeg har gjort klar, hvad jeg kunne, hun har skrevet instrukser ned, og så glad og afslappet ud, da jeg kørte derfra for en times tid siden…
Forretten, som her er lidt sløret, er en roulade af spinat og laks, de skal spise rørt rygeost, vagtelæg og friske grønne asparges til.Bagefter er der saltkogte kartofler, den labreste svampesauce, sådan tynd men kraftig “såse”, der er en blandet grøn salat med sugarsnaps, rødbedeblade, forårsløg og citronolie, og der er en bønnesalat med hel spelt og en dressing af sennep, bagte røde pebre og creme fraiche.
Og der er masser af kød til rovdyrene, mændene, der har brug for både hele og halve kilo af den møreste oksemørbrad og marineret lam.Der er bagt chokoladekage med mocca og kardemomme, der er rørt hindbær med fed vanillestang, og der er købt is hos Okkels, de kommer til at spise igennem!
Der var lagt op til party derude, og mens jeg sidder her og sender gode tanker derud, så kan jeg samtidig glæde mig over, at de nussede safaristole inden længe står med stift og rent betræk.
Bytte-bytte-købmand…
9 Kommentarer
hvor dejligt! og hvor ser din mad, som altid, bare MUMS ud, Anne! når jeg nu engang kommer til Jyllan, så tror jeg jeg byder mig selv til middag hos dig.
kh.fra Island
Frida
Uhm Anne… og jeg har endda lige spist 😉
Stolene har vi også et par stykker af (faktisk 4, men kun to fremme) og vi fik syet betræk i København. Det kostede en halv bondegård, så en byttehandel som din er klart at foretrække 😉
Hmmm… tænker på hvad jeg kan af ting og sager, så vi kan bytte… *G* Det ser lækkert ud!
Altså Anne, hvor er du dygtig til at lave mad. Det ser simpelthen bare så lækkert ud nammenams….
Kh Jane
Kære Anne
Alle gæsterne er glade, mætte og imponerede over din madkunst. Du er bare en skat. Tommy og de andre “drenge” vil gerne giftes med dig 🙂
Lige nu sidder de i stuen og hygger. Tommy er lidt svimmel og underholder resten af forsamlingen.
Tusinde tak for din hjælp….det er en husker
Knus fra Hanne…..40 år!
Jeg takker for roserne og tiltroen 🙂
Frida, du kommer bare, her er altid mad til en til!
Liselotte, det var faktisk efter at ha’ set dine ombetrukne, at vi tog den endelige beslutning; jeg kan godt ha’ lidt svært ved at klare renoverede møbler, det er ikke altid at det efterlader dem tro mod det oprindelige, men det er let med disse her!
Hanne, velbekomme, og jeg husker, det kan du stole på 😉
Anne…for pokker hvor ser din slørede roulade dejlig ud…er selv lige kommer hjem fra weekend i sommerhuset, hvor det blev til staude”nus”, højbed-planlægning, rester fra igår til søndagens frokost…og så måtte vi lige på en sightseeing-tur og se på andres haver, da vi skal beslutte os for hvilken slags hæk, vi skal have. PS: Jeg synes dine stole er meget smukke og er møj misundelig.
Ikke nogen dårlig byttehandel 😉 og dejligt er det når det kan lade sig gøre 😀
Mmmm….mine tenner løper i vann!! Dette så bare helt nyyyydelig ut!
Og slike bytter er veldig lurt, det gjør jeg stadig vekk, jeg!