Først på året kom jeg ad mange omveje til JoJoLand, jeg havde spottet deres Rythm på en eller anden blog, hvor det var brugt til et stort dominoagtigt tæppe.
Jeg var fyr og flamme, det måtte prøves, helst “i går”!
Jeg havde over et par dage en livlig korrespondance med Jojo, og inden længe var der uld på vej til mig, 5 nøgler i blå-beige-brune nuancer og andre 5 nøgler i lyse pink-blåt-grønt.
Det var ikke let at vælge!
Allerhelst ville jeg har haft nogle nøgler af alle de forskellige farvekombinationer, men jeg vidste slet ikke, om garnet var værd at strikke af, og så måtte der også lige skeles til økonomien…
I eftermiddag har jeg lynstrikket en lille baret, som jeg var stødt på her, havde tænkt mig at strikke i Noro, men kom heldigvis i tanke om Jojo-garnet i skuffen, huen var en oplagt mulighed til at få en fornemmelse af garnet.
Det er dejligt at strikke med, smidigt og letløbende, jeg kunne sagtens ha’ bestilt nogle hundrede nøgler!
Det blå-brune er flot, farverne gode i virkeligheden, desværre jeg ville lyve, hvis jeg sagde det samme om pastellerne, de er en tand for laksefarvede, men måske kan jeg afsætte dem til én, der har andre smagsløg, end jeg.
Og så tror jeg da, at der skal laves en efterbestilling, der er jo de pink-orange-lilla nøgler, og de
orange-gule-grønne, der kunne være gode til et lille sommerslumretæppe, og så er der jo også alle de andre…
5 Kommentarer
Det garn ser lækkert ud, og linket meget farligt. ;o)
Det ser ud til at være en dejlig blød “hue”.
Hej Anne
Den hue ser rigtig frisk -og fransk ud, mon ikke begge dine to unge damer,gerne vil bruge den i skolen? Du må nok hellere strikke en mere;)
Huen er fin, garnet er blødt og JA det er et farligt link, hvis de havde en mere kundevenlig bestilling med Visa, så var jeg sikker på, at der ville blive bestilt rigtigt meget!
Pigerne er ikke ovenud begejstrede for kreationen, jeg tror, at jeg kommer til at bruge den selv!
ååh, det var et lekkert garn, og perfekt for bereten. Rettstrikk ble helt riktig for det garnet – nydelig!
Ja, det virker lidt besværligt. Jeg forsøgte at byde på Ebay, 25 dollars for en pakke med ti, men blev overbudt mens jeg var på arbejde. Der er rigtig meget Rhytm garn på Ebay.
Hvis du skal bestille hos Jojoland igen, så bare sig til, hvis vi skal bestille sammen, så er der da sparet lidt.