Der er gang i den ude i naturen, det summer og brummer og overalt står knopperne på spring, det giver fornyet energi at tumle rundt derude sammen med Nugga efter en arbejdsdag med møder af den slags, der dræner og vrider.
Jeg er ikke mange sure sild værd, det må være efterslæb fra weekendens hurlumhej, og jeg kommer igennem dagene med mindst mulig aktivitet.
Jeg ville da egentlig så gerne skrive opløftende og livlige indlæg her på bloggen, strikke en lille trøje eller bage en lækker kage, det ville også være hyggeligt at springe på cyklen og ræse hen til en god veninde, der lige havde en halv time til at vende verden i.
Jeg gad da også godt at stå og heppe og huje på sidelinien om en times tid, når først Laura og senere på aftenen Sophie skal spille sæsonens første fodboldkampe.
Det ville alt sammen være så hyggeligt og opbyggeligt, men på den anden side, sofaen er nu også indbydende, og mens jeg sidder der og vegeterer, så kan jeg vel kaste et blik på de myreflittige bier, og, igen-igen-igen, sidde og glæde mig over, at jeg bor midt i den smukkeste natur …
4 Kommentarer
Der er så meget man kan, men når nu det er sofaen der kalder, så er det da det man skal.
Når jeg er færdig i køkkenet skal jeg ind i sofaen og ikke 10 vilde, skal få mig derfra.
Ha’ en dejlig aften.
Ja,sådan et sofabrøl, det skal man ikke sidde overhørigt, Sifka, man må skynde sig derind og lægge sig på langs!
Men jeg har nu mandet mig op til at cykle ned til resten af familien, der er på byens boldbaner, så udflydningen må vente et par timer endnu.
Hej Anne
Du skal da kapre sofaen og arrangere dine lækre puder omkring dig, og så bare ligge der og flade ud.
Jeg fandt en håndcreme i bunden af bilen (blandt så meget andet)….er det mon din?
Hyg dig til vi ses igen 🙂
Waurv – jeg er vild med dine billeder!
Jeg haaber sofaen tog godt imod. (“,)