Efter alt for mange dage indendørs, jublede jeg afsted sammen med Nugga i eftermiddags, ud af døren, ud gennem haven og ud i landskabet, der ligger så smukt omkring vores hus.
Det er en gave at bo her, midt i alt det, der lige om lidt står lysegrønt og sprødt, med vandet så tæt på, med højt til loftet og med stilhed til krop og sjæl.
Når jeg kommer hjem fra sådan en forårsgåtur med sol på næsetippen og frisk luft helt ud i tæerne, så er mine batterier genopladet, max, og jeg fryder mig igen og igen over, at vi tog beslutningen om at flytte herud.
Det bli’r ikke meget bedre…
6 Kommentarer
Det er også en dejlig, men vindomsust, plet I har fundet :o) En skam at jeg ikke lige kan gå over til jer og få en kop kaffe som i de gamle dage i det lille gule hus på Fynsgade… Kh Susanne
Dejligt med ny energi, Anne. Der ser du også temmelig smukt ud!!
Og pigetrøjen er bare så sød – skønne farver i det garn! Bogen står også på min hylde…..er bare ikke brugt endnu….
KH Britt
I bor fantastisk smukt – kan godt blive lidt misundelig – herovre fra det tætbefolkede Nordsjælland.
Hvor er der bare smukt – kan godt forstå en gåtur der gør godt for krop og sjæl 🙂
Godt at du er frisk igen, og kan nyde foråret. Den bliver rigtig sød, en raglan. God ide med forkortede rækker. Jeg har altid syntes at det var træls at der ikke var forskel på for og bag på en raglan.
Ja, her er ganske smukt, men det allerbedste er nu roen, jeg nyder den hver dag, når jeg kommer hjem fra støjende klasseværelser.