Det kunne være et par små hvidhårede piger med strittende fletninger og svenske forklædekjoler, men det er det ikke, det er såmænd bare mine ny-ompottede perlagonier, der har overvinteret på Lauras værelse og nu er kommet ned til os andre igen.
Jeg bliver altså sådan lidt selv-fed, når jeg har haft alle mine (få) potteplanter ude, rystet den gamle kedelig og magre jord af dem, og så puttet dem tilbage i de hvide potter med mørk frisk muld, skulderklap og tommel op til mig.
De ranker sig næsten, og gør sig klar til en lang sommer i alrummet med et væld af lyserøde og hvide blomster.
En stak Dronning Ingrid er der selvfølgelig også, et par myrter og så de forskellige duftgeranier, og nu står de alle med friskt ved rødderne og er klar til at indtage karme og bænke…
3 Kommentarer
hm (papegøje andrea lyd). Min mand siger at hvis jeg bringer så meget som een lyserød pelargonie ind i huset, så rykker han ud.
hm.
Men han sagde ikke noget om terrassen…..
Hård mand, du har dig der, en eneste lille forkølet en må ikke engang komme ind, eller??
Jeg kan nu sagtens følge ham, han er vel bange for, at hvis han først siger ja til lyserøde blomster, så bliver han pludselig viklet ind i blonder,falder over en afskallet lille svensk taburet med en lille fattigmandssølv-stage på og rammes derefter i hovedet af et broderet home-sweet-home skilt i antik ramme 🙂
Jeg må gøre hvad jeg vil, men det er vist kun fordi Torben ved, at jeg ikke er ret romantisk, når det kommer til boligindretning.
Jeg synes nu bare, at pelargonier hører sommeren til, det gjorde de i mit barndomshjem, og også her inden Isabella begyndte at tilbede dem 😉
Uha, der er da noget af en overskudshandlig. Jeg har en Mary, der kunne trænge til samme omgang.
Duddelutte.