Lidt af hvert

HOVSA…

27/05/2007

Forleden fik jeg en sød mail fra Johanne, der havde kastet sig ud i at strikke Annefødder, men det var ved at drive hende til vanvid, for hun kunne ikke få det fordømte mønster til at passe.
Hun havde talt og talt, på det strikkede og det skrevne, og kunne ikke få det til at passe samme, der var for mange masker på pinden i forhold til det, jeg havde skrevet i mønsteret.

Johanne havde skrevet en grundig forklaring med både plus, minus og dividere, og jeg læste den igennem flere gange, sammenholdt forklaringen med det mønster jeg havde liggende her, og kunne ikke gennemskue miseren…

Frem med pind og garn, og gang i Annefødderne, og dem var der ingen ben i, det gik som det skulle, alt gik op i en højere enhed, og jeg havde svært ved at forstå, hvad der gik galt for Johanne Jeg satte mig ned og skrev en mail til Johanne, men mens jeg sad der, blev jeg nu alligevel enig med mig selv om, at jeg hellere måtte strikke én rapport mere, og kigge rigtigt grundigt i mønsteret.

Det har jeg gjort nu, og der er da faktisk en fejl i p.9, men jeg har ikke opdaget det før nu, andre åbenbart heller ikke, det er i alle tilfælde første gang jeg hører noget om det!

Jeg strikker åbenbart mere med øjet på det strikkede end på det skrevne, og ser derfor på maskerne, hvad der nu skal strikkes, men nu vil jeg rette mønsteret til, så ikke andre skal fortvivle over de masker de har i overskud på mønsterpind 9.

Jeg laver et dokument til at downloade, det er noget lettere at gå til, jeg gør det om lidt, når jeg lige har lagt 17 bunker vasketøj sammen og spillet et lille regnvejsspil med Amanda.

Undskyld Johanne, og også jer andre, der har kæmpet med et mønster med en lille skønhedsfejl…

You Might Also Like

2 Kommentarer

  • Reply Anonymous 27/05/2007 at 15:29

    Tusind tak Anne, det var virkelig sødt af dig – nu passer det. Jeg er sikker på, at garvede strikkere bare har strikket, så det passede, men så garvet er jeg ikke, jeg er tværtimod meget matematisk/logisk, så jeg tæller og regner… Tak for hjælpen, det var dejligt, at du ville bruge tid på det.
    Kh. Johanne

  • Reply Anne 27/05/2007 at 15:50

    Det var så lidt, Johanne!

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.