Jeg har i mange dage forsøgt at ignorere alle de cirkusplakater, der hænger i alle lygtepæle i byen, jeg har ikke snakket om cirkus hverken hjemme eller i skolen, det kunne jo være, at man var blevet for stor; jeg har haft en anelse om, at den nok ikke gik, men det kunne være, at jeg var heldig.
Men ak, den flok unger, der plejer at drage med mig i cirkus, de havde altså en anden mening, en tradition er en tradition, og den skoddes altså ikke bare fordi man er blevet lidt ældre!
Så lige om lidt, der vil jeg trække i det varme tøj, og så ta’ en runde og samle den halvanden håndfuld, der absolut ville en tur i Danmarks nok mindste cirkus.
Jeg overlever, det er jeg sikker på, og vil også nyde at være sammen med ungerne, og hva’ fa’en, når jeg ikke at vaske alt vores tøj inden afgang på fredag, så kan man vel også købe sig et par rene underhylere i Italien…
4 Kommentarer
Vores cirkus er rejst i dag og Bjørnen er også blevet for stor, så jeg er sluppet.
Jeg har kun oplevet een gang, hvor det var en spændende og uforglemmelig oplevelse, som Bjørnen og jeg ind imellem hiver frem fra mindeposen.
Underhylere i Italien rocks 😉
Cirkus er heller ikke lige noget jeg gladeligt drager afsted til, men det hører ligesom starten af sommeren til. Der er endnu ikke noget cirkus her i vores by, men når det kommer er jeg vist nødt til at smutte en tur forbi sammen med Mathias… God fornøjelse.
Håber der er en sjov klovn, ellers kan du vel strikke en pind eller to……
Jeg overlevede, men cirkus bliver nu aldrig min hofret!