Lidt af hvert

ABSTINENSER…

11/06/2007

Midlertidigt strikke-stop er for mig værre end at kvitte osepindene, som jeg gjorde for snart 9 år siden!

Jeg er ved at gå til, alle mine små eftermiddagsritualer med en pind hist og en pind her ledsaget af en god kop te og sådan, det er bare ikke det samme i dag, det er rigtigt øv, er det.
Det ender med at jeg begynder at optræde som et utidigt barn:
“Hva’ skal jeg laaaaauuuueee?? Jeg keeeeeeder mig altså!”

Jeg har læst, mange sider, jeg har nippet blomster, jeg har fået ordnet lidt vasketøj, jeg har – jeg har – jeg har, det eneste jeg ikke har er at strikke…

Men vrikker jeg lidt med håndleddet, så mærker jeg tydeligt, at jeg heller ikke skal, hverken med støttebind eller andet gear, jeg må affinde mig med det.

Det er altså bare sådan lidt svært, måske endda ekstra svært, for lige henne på bordet, der ligger der en riddertrøje, der efter en lang periode på stand-by, endelig er fundet frem igen, og nu nærmer sig sin afslutning.

Den bliver så cool, og jeg glæder mig sådan til at forære den til min egen lille ridder-spire, der bor lige inde ved siden af.

Suk, ak og støn, det bliver nogle lange dage…

You Might Also Like

6 Kommentarer

  • Reply HANNE 11/06/2007 at 19:15

    Du skal bage i din ny-reparerede ovn, tage lange kølige karbade, lakere negle, dyrke yoga, spise saltstænger, drikke long-drinks på en hverdag, klippe hunden (eller Torben), tage på fisketur, tage en morfar, tegne din drømmehave, tage fodbad, lave pesto, spise blå lakridskonfekt, stå på hovedet, lave en plan for næste års friweekender eller komme ud til mig og hygge:-)

  • Reply DetBlåTehus 11/06/2007 at 19:16

    Hej Anne.
    Du kan tro jeg ved hvad du taler om – det er rædsomt med de der småskader man får af at strikke. Jeg har løst meget ved at arbejde med nogle håndvægte, så jeg styrker de større muskelgrupper. Bare sving løs med en 3-kilo i hver arm – op og ned og rundt og til siderne – alle de retninger du kan komme i tanke om. Det hjælper, og det hjælper hurtigt.
    KH Lone

  • Reply Anne 11/06/2007 at 19:46

    Sjove ting du nævner, Hanne, endnu sjovere er, at meget af det er gjort i går og i dag!
    Dejlige ting, jovist, men ikke det samme som at strikke, vel…
    Jeg må hellere bare køre ud til dig 😉

    Tak for tippet, Lone, jeg må straks i gang med vægtene, jeg kan vel bruge sodavandsflasker med sand eller vand, indtil andet kan skaffes 🙂

  • Reply Fríða 11/06/2007 at 20:01

    auw, det gör ondt i mine hænder bare af at læse! håber du holder ud til det bliver godt igen.
    kh.fra Island
    Frida

  • Reply Sifka 11/06/2007 at 21:18

    Hvis jeg kunne, ville jeg komme og frekventere havehuset et par dage. Så kunne jeg påtage mig sådan en slags terapeutisk rolle og lytte mens du slap dine strikkefrustrationer løs. Jeg er god til at lytte 🙂

    God bedring og god aften.

  • Reply Dorte Nielsen 11/06/2007 at 21:26

    Hej Anne.
    Jeg føler med dig. mit ene håndled driller også… ØV, øv og tre gange øv. Så jeg bruger tiden ved min symaskine, hvor jeg er i gang med et par fleece trøjer til mine 2 poder.
    Fortsat god aften og god bedring.
    Duddelutte

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.