Der sad vi så, i museets gårdhave, snakken flød, pindene knitrede, kaffekopperne klirrede og sveden sprang, det var brændende hedt, og bragende hyggeligt.
Mange havde fundet vejen til WWKIP-arrangementet i Silkeborg, der var nye ansigter og gammel-kendte, der var masser af fibre og endnu mere inspiration, lige som det nu skulle være…
Selvom jeg er sol-og-varme-elsker, så trætter heden nu en smule, og resten af dagen er gået med ingenting, nichts, nada, nothing, og sådan må det så være.
Men en enkelt pind på et stykke strikketøj, det kan vel klares på langs i sofaneseren.
Med is-kaffe indenfor rækkevidde…
5 Kommentarer
Hvor ser det hyggeligt ud, godt i havde en dejlig dag.Kan forestille mig det har sunget i ørene da i kom hjem ;-))
Det ser hyggeligt ud. Også hyggeligt at tænke på at samtidig over hele landet sad der folk og strikkede og snakkede og hyggede sig 😉 Vi havde det nu også ret skønt i Tivoli, men det ser godt nok ikke værst ud der i Silkeborg 😉
Kh Karen S
Hyggelige billeder – vi havde det skoent, med knap saa roligt i Tivolo 😉 Ulla
Ja det var en hyggelig dag, og så skægt at tænke på, at der verden over var samlet en masse kvinder med pinde af præcis samme årsag.
Det er også dejlige billeder, der er at se fra de andre steder 🙂
FEDT – det er de foerste billeder jeg har set i forbindelse med store strikkedag. Hvor ser det hyggeligt ud. Maerkede I da jeg skubbede en lille kold brise i jeres retning fra Trafalgar Square?