Aftenlys med tilhørende dufte, lyde af småfugle og andet dyreliv i krattet, min mand der svinger haveslangen, min hund der trisser stille afsted i hælene på mig, en aftenvandring i haven er balsam for sjælen.
Jeg falder til ro derude i skumringstimen, får tænkt dagens samtaler igennem, og finder fred i, at der findes gode løsninger for børn og voksne, når bare vi hjælper hinanden til at se og forstå…
I haven er de første kaprifolier sprunget og fylder sommeraftenen med en fortryllende duft, jeg elsker dem.
Nogle af dem har vi selv plantet ved det nye hængestols-stativ, men det er de, der vælter ind i haven ude fra krattet, der har den skønneste duft, gennemtrængende og “autentisk”.I tusmørket så jeg også, at den første morgenfrue er lige ved at være klar, jeg vil glæde mig til at kunne plukke en lille buket af dem, stikke snudeskaftet ned i dem og sende mig selv tilbage til barndommens land.
Lige nu tror jeg bare, at jeg nøjes med at fræse til drømmeland, jeg trænger så frygteligt til en god nats søvn…
3 Kommentarer
Smuk aftentur, sov godt!
Det er godt, at der også er gode dufte 😉 Især til at berolige en om aftenen…
Håber søvnen har været sød og forfriskende!
Kh Karen S
Takk for den fine stemningen…..