Der må maler-pauser til, mine hænder og jeg har ikke samme opfattelse af egen formåen, jeg vil mere, end godt er, og det er altså ris til egen røv senere på dagen.
Og da min po-po er rund og fyldig, så kan der rises meget, og det gør ondt!
Men jeg er ikke ret klog, for efter 10 minutters flyderi, så giver jeg mig til at kigge på andre småprojekter, der er lidt oprydning i skuret, der er lidt ukrudt, der er tomat-nipperi og sørme også et par planter, der skal i nye potter.
Og det kom de så, planterne, i nye friske potter med bedre mulighed for at ånde…
Mine skærmliljer, som også smykkede terrassen sidste sommer, har indtil i dag stået i zinkpotter, det har set flot ud, men det har alligevel ikke været det bedste for planterne, der udvikler kæmpestore rodsystemer.
Jeg har længe villet ha’ dem over i noget andet, har overvejet store træ-kar, men de kan ikke komme igennem døren til drivhuset, hvor der er overvintringsplads.
Nu står de i et par lerpotter, det ser fint nok ud, og jeg er sikker på, at de vil trives bedre med mere luft til de mange rødder.
Så meget for den pause til hænderne, men nu prøver jeg igen, og denne gang kan jeg så sidde og lægge planer for, hvad der skal i de to potter, der nu står gabende tomme…
1 kommentar
Det ser ski’ godt ud:)