Skulpturen var så smuk, som den lå der i eftermiddagssolen og glimtede i vandet, ja altså lige indtil to grimme unger kravlede ind i den hule del.
Gad vide, om Laura flashede tænder for at turisterne ikke skulle være alt for skuffede over, at de to bævere bare sov og sov inde i deres hule.
Egentlig er det fantastisk, at jeg har nået at få taget et billede af barnet med lukket mund, for den havde ellers travlt nok med at rende med hånende sladder om moderen, der under close-up fotoshoot hos de sorte storke, var tæt på at miste både øje og balance efter et lynhurtigt hak af en syrlig hunstork.
Uha, som pigerne kan more sig over sådan et syn – i laaaang tid…
2 Kommentarer
Godt nok må man ikke sparke en stork, men man kan vel kalde den nogle grimme ting…..Nej den har vel syntes, at den ville smage på godterne 🙂 Jeg ville gerne have set din reaktion…og pigernes 🙂
Hmmm, en næbbet stork skal man ikke undervurdere; godt, du slap fra mødet med alle lemmer i behold!
Smukke piger, du og din mand har begået 😉
KH Julie