Lidt af hvert

JEG HAR FÅET SÅ TRAVLT…

31/07/2007

Her gik jeg og troede, at jeg ville føle lettelse, når jeg havde fået sorteret alle mine magasiner, fået ryddet op og ryddet ud, kigget igennem og gemt i dertil indrettede mapper, men ak nej, jeg sidder da her og bliver helt forpustet af alt det jeg nu er blevet mindet om, at jeg gerne ville og kunne.

Der var jo lige noget om en lille smut-tur til Oslo med veninderne, jeg har tjekket, færgebilletten er så billig at man næsten må afsted, der var også den der kærestetur til Amsterdam, som Torben og jeg så længe har ønsket os, der er ikke ret langt derned og der er så meget at se og opleve, det ville være godt for os…Og alle opskrifterne, hvor længe kan jeg mon vente med at bage mit yndlings-svensker-brød Kavring, uhmm, men koldt smør og en god skive ost, uhmm altså.
Og det der Kafta-billede, der ser da for lækkert ud, og det er jo bare toppen af isbjerget, der blev vel hevet 30-40 must-try opskrifter ud i går.Og ved jeg mon helt præcist, at det er lærer jeg vil være, når jeg bliver stor, hvad med den der café, og garnbutik, er jeg i tvivl, mangler jeg gnisten?!Det kan jo også være, at jeg bare er alt for hård ved mig selv, forlanger alt for meget af moi og omgivelserne, burde jeg mon kaste et længere blik på den lille fanden af en kritiker, der sidder på min venstre skulder…Åh ja, og de der polske julekugler, dem skal jeg altså ha’ i år, gerne i stakkevis, de kunne hænge så flot på en hvid stor gren.Hold da helt op, jeg har da så travlt med alt det, der dukkede op i de gamle blade i går, jeg burde bare ha’ kylet dem i poserne uden at bladre dem igennem.

Hmm, mon ikke det er nu jeg skal gi’ mig til at bage konditor-kager, det skulle være så godt mod stress…

You Might Also Like

3 Kommentarer

  • Reply HANNE 31/07/2007 at 13:52

    Altså Anne….
    ..mor, strikkedesigner, konditor, kok, kæreste, pædagog, lærer, dyreven, rengøringsdame, havemand, vaskekone, veninde, svigerdatter….hvad mere kan du overkomme.
    Jeg mener din indre drøm er et garnkonditori…noget med hygge og lækre omgivelser…et sted med karisma og glade mennesker 🙂
    …du brænder dit lys i begge ender! det var bare det jeg ville sige, hej

  • Reply Anne 31/07/2007 at 14:06

    Det var for sjåw, Hanne 🙂

  • Reply Dorte Nielsen 31/07/2007 at 20:32

    Ja, Anne. Jeg kender godt denmed at man ikke skulle have kigget i alle de gamle blade. Egentlig bør man hive ud med det samme, men det nænner man jo heller ikke!! Jeg er begyndt at smide det hele ud, selvo, der gemmer sig skatte i de gamle blade.
    Fortsat god aften fra duddelutte.

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.