Det er (heldigvis) ikke male-vejr i dag, det blæser, og sandkorn og småblade fyger lige op på det nymalede, det er for træls, så ingen aktivitet på det område her og nu.
I stedet nusser jeg inde, lægger lidt vasketøj sammen, flytter lidt bunker, strikker en pind, nipper pelargonier og pusler gammelmors-agtigt om de andre planter.
Min myrter trængte til en trimning, de er kønnest, når de er klippet tæt, synes jeg, men de vokser vildt og voldsomt, trives åbenbart godt i de nord-øst vendte vinduer i alrummet.
Jeg er myrdet mange myrter i min tid, har glemt at give dem tilstrækkeligt vand, har stillet dem for varmt, og inden længe har de været små indtørrede pinde…
Jeg er vild med myrter, duften og de blanke blade, og jeg vil forsøge at passe dem, jeg har nu, på allerbedste vis med vand, trim og gødning, og så forhåbentlig ende op med at ha’ nogle flotte høje opstammede eksemplarer med flere små kroner.
Den ene bliver ved med at sætte små pusseløjerlige blomster, mon ikke det er tegn på, at de er i trivsel?!
Jeg venter med at klippe den, til den er færdig med at vise sig, jeg nænner ikke at klippe blomsterne af, men den anden, den står nu ny-barberet og tæt på kuglerund, lige sådan som jeg allerbedst kan li’ dem…
2 Kommentarer
Det er altså også skønt med sådan en nussedag!!
Jeg er ekspert i det. Lægger vasketøj sammen, på plads med det, ordner en hylde i skabet, smider lidt ud,går i glascontaineren, osv.. På den måde ser der herrens ud en tid, for jeg gør en masse ting på en gang i alle rum nærmest, men pludselig har man fået gjort en masse skønne ting!!
Super flot myrte Anne.
Jeg kan IKKE holde liv i dem i mere end en uge 🙁
Det ser så smukt ud, Anne – og den potte er jeg stadig helt vild med 🙂