Lidt af hvert

SYMPATI-CIGAR…

01/07/2007

Nugga prøver åbenbart at støtte Torben lidt, gi’ ham en smule opbakning i hans trange kår som ryger, hun har i alle tilfælde transformeret et tyggeben til en slags cigar, som hun sidder og hænger med, når der ryges på terrassen.

Jeg er dum og træls, når Torben fyrer op under tobakken, jeg er ex-ryger af værste skuffe og kan ikke holde de sure bemærkninger indenbords, selv om jeg virkelig prøver at holde min kæft.
Jeg hader specielt meget de møg-smøger, der koster en tier mindre end de andre, men som så til gengæld stinker for 100 kroner mere!

Jeg kan ikke klare, at et askebæger står med indhold natten over, jeg får tics og ufrivillige udbrud, når en røglugtende trøje hænges op ved siden af mine rene t-shirts.
Jeg er tæt på raseri, hvis der lugter af cigaretskod i bilen, fordi “man” lige skal nå to hiv, inden man stiger ind i Skodaen, og så snupper skoddet med til senere brug, det er så klamt!

Han har det ikke let, ham Torben, for der er et par stykker mere her i huset, der kommer med den samme slags udbrud som fruen her, han er jaget vildt, når vi hører cigaretpakken blive knipset op.

Det er fint nok, at Nugga viser sin sympati, så er han da ikke helt alene, men hvis de sætter ild til den der grisehudsrulle, så vil jeg altså skilles…

You Might Also Like

5 Kommentarer

  • Reply Liselotte 01/07/2007 at 10:34

    Ha ha ha… åh, hvor jeg dog griner ved tanken om ild i rullen 🙂

    Skønt endelig at se Torben forøvrigt. Ungerne har vist også taget lidt efter ham, kan jeg se 🙂

  • Reply Tina 01/07/2007 at 10:43

    Ihhh du skriver lige alle de ting jeg tit har lyst til at råååbe til manden i raseri!!! 🙂 jeg er også xryger og har 1 års jubilæum d. 11.september i år. Jeg får knoopper af at han ikke osse stopper. Men jeg er så pokkers flink og nævner sjældent hvor meget det generer mig at han ryger i bilen… liiige tænder cigaretten to skridt FØR yderdøren osv osv osv grrr *Griner* Ih hvor du har ramt plet i din beskrivelse.

  • Reply Anne 01/07/2007 at 12:04

    Altså jeg vil sige, Liselotte, at dette billede ikke yder ham fuld retfærdighed, han ser lidt underlig ud ved øjnene her, aftensolen var barsk.
    Og du har helt ret, pigerne har også gode elementer af deres far 🙂

    Ryge i bilen?!?!?
    Så havde jeg altså været oppe i det røde felt, Tina, det er en døds-synd!
    Jeg har været ikke-ryger i 9 år, og er ikke blevet blidere i min udtalelser, så du kan lige så godt lukke op for posen nu…

  • Reply Sifka 02/07/2007 at 00:40

    Ikkeryger i 9 år – jep! Også her:)

  • Reply conny 02/07/2007 at 09:11

    Det ville da også være synd at få en masse røg ind i jeres smukke hus. Jeg kan da se herhjemme, at husbonden får tænkt en masse gode tanker, mens han traver rundt på terrassen med røgen bølgende efter sig. – Og han får stukket en masse mælkebøtter op fra græsplænen også.
    Jeg synes, det er synd for dem. De kan se et kortere liv i møde og under alle omstændigheder nogle trælse sidste år, uanset længden af livet.
    Men ellers er de jo søde nok, de der rygermænd.

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.