Engang for længe siden købte jeg mig et lækkert strikke-kit, jeg glædede mig sådan til at strikke den fine cardigan, kunne næsten ikke vente med at skulle svøbe mig i dens bløde favntag.
Men pindene var tynde og ribmaskerne utallige, og inden længe levede den påbegyndte Ofelia og det smukke garn en trist tilværelse i den strikkekurv, hvor de udstødte bor…
Senere måtte hun helt lade livet, hende Ofelia, hun tog navneforandring til Claudia og det gik der ud af med dobbeltgarn og en tykkere pind.
Ryggen blev hurtigt strikket, og så det ene ærme, de er så kedelige og måtte klares før forstykkerne.
Men andet strikketøj kom på tværs og også Claudia kom i den før omtalte isolations-kurv…
Men i sidste uge blev hun hevet frem, hun blev udnævnt til at blive nummer 8 af 12, og for at få en god start på processen slog jeg, Idiotum Gigantum, op til et af forstykkerne.
Så kunne jeg bagefter ta’ ærme nummer to og slutte af med det sidste forstykke.
Jeg har strikket hvert eneste frikvarter på skolen i denne uge, frem og tilbage, snoning snoning, rib rib rib, det er gået så forrygende!
Lige indtil i aftes, hvor jeg lægger ryg og forstykke mod hinanden og ser, at rib-rillerne ikke passer sammen oppe på skulderen.
Hmmmm, tælle tælle tælle, regne regne, aflukning indtagning, hmm, hvad er det der ikke stemmer her??!!
Det er STØRRELSEN, Fru Idiot!
Ryggen og ærme 1 er strikket i størrelse small/medium, forstykket i medium/large!
Hvor dum kan man være?
Meget dum åbenbart, og man kan også blive meget meget arrig og næsten flå skidtet i stykker, når pindene hives ud og optrævlingen påbegyndes.
Det er for pinligt, næsten for nedværdigende at offentliggøre, men jeg gør det, om ikke andet for at ha’ det på skrift, det der med “at man skal vide, ikke bare tro”.
Jeg ved, at jeg er et fjols, der snart mister her licens to knit…
Ingen kommentarer