Arj okay, nøgen var jeg måske ikke, men sommerklædt og varmt og også dvask, jeg ville så gerne ligge et sted i skygge og finsove bare 10 minutter.
Vi har stativ, hængestole og såmænd også en køje, men skyggen, den var svær at finde, faktisk bankede solen ned lige der, hvor jeg havde mulighed for at hænge noget som helst.
Vi har godt nok plantet både kaprifolie og blåregn, der skal dække stativet på top og sider, men det tager mere end bare lige én sommer at få det til at krybe til himmels, og den top i hør, som jeg ville ha’ syet, den lader vente på sig…Så op i armene med en af parasolfødderne, 28 kilo dødvægt, jeg kom længere og længere ned i knæ på vej over græsset, min arme blev gorilla-lange og ryggen knirkede som et gammelt fyrtræsgulv, men ned kom den, helt ned til stativet, og hvilke herlig skygge der blev.
Inden jeg nåede at få rettet mig ud kom Amanda springende, og så noget forurettet ud, da jeg kommanderede hende væk, nu lå hun jo lige så godt, ikk’!
Men ud af hængekøjen, det kom hun, og jeg lå der længe nok til at få bladret det nye Ikea katalog igennem og få slubret en isterning-klirrende kop iskaffe.
Jeg er ikke så god til at flyde, men er vejret med mig, så prøver jeg lidt i morgen igen, nu har jeg jo fået parasol-dyret slæbt derned…
Ingen kommentarer