I morgen venter en seminarie-dag med engelsk på skemaet, og jeg vil vove den påstand, at jeg bliver en mere koncentreret lytter, når hænderne er beskæftiget med lidt strik, mine tanker tager ikke på langfart, som de ellers kan ha’ tendens til at gøre.
Men det er ikke hvad som helst, jeg kan strikke på, samtidig med at jeg lytter, det skal helst være sådan lidt automat-strik, uden alt for mange forskellige ud- og indtagninger, og også helst i garn, der uden problemer flyttes fra pind til pind…
Ergo kan jeg ikke strikke på Claudias sidestykke, for der skal tages ind til ærmegab med varierende maskeantal, ej heller kan jeg strikke på Claudias sidste ærme, for der skal jo tages ud på hver 6. pind, og det er ikke lige til at styre, når man nu også skal lytte og tage notater.
De flagrende kid-mohair-stykker til Shibori-tørklædet kan jeg heller ikke strikke på, for det garn, det glider altså ikke lige så let, pinden ryger ikke bare ind i næste maske, den skal lirkes lidt…
Så derfor skal der i aften gøres klar til et nyt stykke strik, en Wilferts Alfred til Amanda, strikket i det blødest kaffebrune Lucca.
Alfred er der ingen ben i, man skal stort set gøre det samme igen og igen, rundt og rundt, den passer lige i en ny-opfundet strikke-kategori:
Seminarie-strik.
Og så burde jeg vel nærmest ha’ en eller anden form for præmie for opfindelsen af verdens dårligste undskyldning for at starte på et nyt stykke strikketøj, eller hva’…
19 Kommentarer
Der findes da ingen undskyldninger der er for dårlige til at starte et nyt strikketøj. Og når det nu er nødvendigt. Men du får højeste karakter for opfindsomheden.
Taaak 🙂
Du har helt ret, sådan har jeg det i hvert fald også, og jeg har brugt et ukompliceret strikketøj utallige gange, når jeg “bare” skulle lytte og se. Man kan jo sagtens lade det glide ned i skødet, hvis man skal være aktiv. Men desværre har jeg så også oplevet, at det virker negativt på nogle, der opfatter én som uinteresseret og passiv! Det er ærgerligt.
Knus, Hanne
Hehehehe Anne, lige et spørgsmål fra en underviser.
Hvis du var lærer, ville du så tillade dine elever at strikke i engelsktimerne?
For hvis du må på seminariet, så må dine elever vel også?
Måske er jeg gammeldags, men alt fra SMS, snak, strik og alt mulig andet signalerer, at man ikke tager (min) undervisningen seriøst og trækker ligesom ned i ens indtryk af eleven.
Sej trøje! Hvilken bog er den fra? Altså, jeg skal jo ikke blande mig (og det gør jeg så alligevel), men jeg giver Ulla ret.
Jeg har mødt både undervisere og medstuderende, der er blevet stærkt provokeret af mit strikkeri, men det tager jeg oppe fra og ned, jeg synes ikke der er noget at komme efter, hvis jeg viser, at jeg forstår stoffet og reflekterer over teorier og statements.
SMS er en helt anden snak, her er personen optaget i et andet “rum”, venter på svar eller tænker over, hvad han/hun nu selv skal svare, det afleder opmærksomheden fra undervisningen, det gør automat-strik ikke når det er mig, der fører pindene.
I vores klasse, altså i folkeskolen hvor jeg er støtte, er der vide rammer for, hvordan eleverne må gebærde sig, jeg lader mig aldrig forstyrre af det barn, der tegner kruseduller eller ligger med hovedet ned i bordet, ej heller af ham, der altid kravler ind under stolen, når han læser, eller hende der rejser sig for at arbejde ude på gangen, det er helt i orden med mig, når jeg kan se og høre, at de har styr på det, de skal ha’ styr på.
Mange af vores elever tegner, når vi har kristendom, det er også fint, de lytter, det ses tydeligt på deres tegninger.
Og vi har da enkelte elever, der har en MP3 afspiller med, og bruger den, når der arbejdes selvstændigt i matematik eller dansk, fint nok med mig.
Hvis dit generelle indtryk af mig trækkes ned p.g.a. mine pinde, Ulla, så håber jeg, at det vil stige, når du oplever, at jeg faktisk har forholdt mig meget til din undervisning og ikke bare siddet og set ud som om 🙂
Spændende debat…
Bland du dig bare, Lone, jeg er lydhør for argumenter, men som du kan se, har jeg jo også mine egne 😉
Og jeg er sikker på, at hvis du spørger mine kolleger på skolen, så vil de fortælle, at jeg strikker til ALLE møder, men også ALTID deltager i debatterne…
Trøjen er fra Britta Wilferts bog “Strik med stil”, trøjen er en top-down-raglan lige ud af landevejen, men ret sød med det afbrudte perlestrik, synes jeg…
Hej Anne din nørd
Selvfølgelig skal du da strikke, det forstyrrer ikke nogen og du snyder jo kun dig selv (det tror jeg så ikke), læreren får sin løn alligevel og det er jo et voksen studium!!!
Da jeg gik på seminariet, var der nogle som snakkede, hviskede og var uforskammet højlydte mens læreren talte….Det gider vi ikke, det er respektløst….MEN jeg hører f.eks. bedre efter, når jeg tegner kruseduller eller strikker, og mine karakterer var rigtig gode (blærerøv) og mine lærere følte sig ikke tilsidesat.
Selvfølgelig skal du Ulla have lov til, at have din egen mening, men jeg tvivler på, at “strikkerne” gør det af mangel på respekt 🙂 Jeg synes dog der er forskel på voksen studium og folkeskoleundervisning…….
Ha ha ha… jeg ville også hurtigt have fundet en god forklaring på endnu et strikketøj. Jeg synes din er HELT gangbar – og god fornøjelse 🙂
Du kan som lærer i den danske folkeskole, hvor du følger dine elever tæt gennem flere år og har to-vejkommunikation bedre engagerer dig i og forst *deres* behov for læring. Du har måske 18-25 elever, ser dem mange timer om ugen og oplever dem også udenfor læreringssituationen. Derfor du kan tolerer størrre mangfoldighed og tage hensyn til individuelle indlæringsbehov.
Jeg har 25-200 studerende på mine hold og det er som på de fleste videregående uddannelser envejskommunikation. Jeg har de studerende i en 7/14 ugers periode 2-4 timers forlæsning om ugen og så er der eksamen.
Som underviser på en videregående uddannelse hverken kan eller skal jeg engagere mig i den enkelte studerende individuelle behov og indlæreringsmetode. Det indtryk jeg får af de studerende er bl.a.a dannet på baggrund af deres kropssprog under forlæsningen (signalerer det interesse/engagemetn?) og så de spørgsmål, de stiller under og efter timen. Førstehåndsindtryk holder længe… dvs afvigelse fra hvad jeg betragter som gode manerer/opførsel tæller negativt i mit indtryk af eleven.
Vores meget forskellige holdning kan også være baseret på, at du befinder dig i et miljø, hvor kvindelige værdier dominerer, sociale kompetencer vurderes højt og faglig dygtighed blot er en af de parameterer man måler. Jeg arbejder indenfor et decidederet mandefag, hvor man bliver målt på er ens faglige kvalifikationer og seriøsitet. F.eks. at strikke (eller folde origami) under en forlæsning er efter vores kodex ikke seriøst og ikke noget jeg kunne drømme om at gøre til forlæsning og møder.
Men skal vi ikke fortsætte diskussion på Fanø 😉
Jeg er vist nok kendt på min årgang og på studiet i det hele taget, som “hende, der strikker”. Jeg strikker mest sokker til forelæsninger, de fylder ikke så meget og jeg kan strikke dem udenad. Men som regel går jeg altid op og fortæller forelæseren, at det ikke skal tages som en personlig krænkelse af deres undervisning, men derimod som et udtryk for, at jeg gerne vil kunne koncentrere min hjerne om undervisningen, hvilket jeg altså gør bedst, når mine hænder laver noget. … strikker jeg ikke, så ender jeg med enten at være helt ukoncentreret eller tegne kruseduller, der så tager min opmærksomhed, fordi jeg så kigger på det i stedet for på undervisningen.
Så studie-strik er ikke en ny kategori, men stor respekt for, at du også er med på den!
Kh Karen S
Ulla skrev “Jeg arbejder indenfor et decidederet mandefag, hvor man bliver målt på er ens faglige kvalifikationer og seriøsitet. F.eks. at strikke (eller folde origami) under en forlæsning er efter vores kodex ikke seriøst …”
Måske jeg har det nemmere, da jeg er studerende? Eller også fordi jeg (ret egoistisk) er så sikker på min “dygtighed”, at det ikke kan skade mig?
Ærgeligt at jeg ikke skal med på Fanø, det kunne være en spændende diskussion!
Anne du er intet mindre end genial… og liiiige der kom forklaringen på hvorfor jeg SKAL ha mere end 1 strikketøj igang ad gangen… jeg har en kategori der hedder Færge-strik… der bliver der også snakket og hygget – og det skal være nemt at slæbe med… så det plejer at være sokker
Jeg må lige vente til i eftermiddag med at kommentere mere på dette emne, undervisning venter – med eller uden strik…
Jeg bliver nødt til at blande mig i debatten!
Jeg synes slet ikke det er nogen dårlig undskyldning for at starte på et nyt strikketøj!
Jeg ved ikke om det har betydning at være i et miljø hvor kvindelige værdier er gode?
Jeg er selv studerende på DTU – og mage til mandemiljø skal man vist lede længe efter – og jeg strikker til hver eneste forelæsning. Af samme grund som dig, Anne: at holde mig koncentreret. Jeg er meget visuel i min indlæringsevne og har derfor svært ved at holde koncentrationen til forelæsninger, hvor forelæseren bare taler og taler. Så her er strikketøjet godt til at holde mig vågen, og jeg synes på en måde det skærper mine sanser, fordi det “holder mig kørende”.
Selvfølgelig sørger jeg for at strikke med pinde, der ikke klirrer, osv. så jeg ikke forstyrrer nogen, og er i det hele taget forholdsvis diskret. Jeg er ikke blevet kigget skævt til af nogle af underviserne, og ser man på mit eksamensresultat har de vist heller ikke grund til det.
Så jeg vil vove den påstand, at jeg faktisk bliver en langt mere opmærksom studerende, hvis jeg får lov til at strikke!
Held og lykke med det nye studie – og med trøjen. Og tillykke med den fine side, du har fået her!
Birgitte
birgittestrikker.blogspot.com
Jeg vender lige tilbage til denne debat i morgen, der skal friskt humør til at forholde sig til de forskellige synspunkter!
Hej Anne (og alle jer andre)
Jeg er vildt med ordet ‘seminariestrik’ – men som flere bemærker er det allerede ganske udbredt 🙂
Jeg afsluttede selv håndarbejde på seminariet i sommer og selvom jeg ikke er den som strikker mest i timerne, som gør jeg det ind i mellem. Og hvis det ikke tager fokus fra undervisningen og det øger koncentrationen så synes jeg at det er helt i orden.
God fornøjelse med timerne og strikningen 🙂
Seminariestrik…
Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg læser en masse håndarbejdsblogs – en hel masse. Idag fandt jeg så over et indlæg med en rigtig spændende diskussion. Emnet var ’seminariestrik’ eller ’studiestrik’ – noget som dy…
Altså, Stine, det er ikke fordi jeg tror, at jeg har opfundet et nyt ord, eller begreb, for selvfølgelig er seminariestrik brugt længe, men for mig er det jo en ny kategori 😉
Eller rettere, i alle tilfælde på lærer-sem, for jeg strikkede selvfølgelig også på pædagog-studiet!!