RETRO…

Smagen af barndom kunne jeg købe mig til for få kroner i Haderslev i sidste uge, hvor der var både Cars og Chabeso på hylderne i supermarkedet, små gamle glasflasker med cool’e etiketter, ikke noget med halvliters plastik-plok til de her.

De smagte såmænd stadig udemærket, men en sodavand har i dag ikke længere det der magiske, som den havde, da jeg var barn, og man kun fik en ved virkelig særlige anledninger, og den skulle man så måske endda dele med en søster eller en bror.

Sådan en havde jeg ikke, så jeg kunne bælle den helt alene, ahhh, men ind imellem må jeg alligevel ha’ haft brug for at kunne dele en sodavand retfærdigt, dråbe til dråbe, for, som så mange andre på min alder, så ved jeg præcis hvor midten er på sådan en gammeldags glasflaske, jeg kan mærke, hvornår halvdelen af indholdet er forsvundet, nærmest på milimeter…

Til familietam-tam og skolefester fik jeg lov til at gi’ den gas, jeg inhalerede så mange Cars eller ABCSport fra Slotsmøllen, at mit indre var et brusende skvulpende hav, flaskehalsen halvt ind i munden, hovedet tilbage, gulp-gulp-gulp, og så ellers tilbage på dansegulvet med Onkel Poul, kusine Charlotte eller veninde Britta, glidende afsted i de hvide laksko med spænder.

Til Onkel Poul og Moster Harriets sølvbryllup gik der sport i sodavandsdrikkeriet, der var fri bar og ingen voksne bad os holde igen, de havde nok selv 70’er-travlt med at drikke sig svimle, det var dengang der var fester til, og jeg fik sodavand så hatten passede og blæren kom under voldsomt pres.

Min store kusine Charlotte, som jeg så vældigt op til, skulle sove hjemme hos os, mens hendes forældre overnattede på hotellet, hvor festen blev holdt, åh det var så spændende at hun skulle sove på en drømmeseng lige der ved siden af min skibsbriks.
Men lykken varede ikke natten over…
Jeg vandrede ud af en stille grusvej, sommerhed og flimrende, jeg skulle pludselig tisse, rigtigt meget endda, og måtte knibe godt sammen for at fortsætte.
Men til mit store held nåede jeg til en kæmpestort gammelt træ, der kunne bruges som tisse-skjul, og endnu mere heldig, så stod der en kasse med Anders And-blade, som man kunne kigge i, mens man rislede, og senere måske bruge til at tørre sig med.

Det der med at få sig tørret, det nåede jeg aldrig, for pludselig var der en, der rev mig ud af drømmen, som det jo var, skrigende:
“Føøøøøøj, Anne sidder og tisser i sin seng!”

Og det gjorde jeg, lige så det plaskede, med trussen om hælene og måsen godt plantet hen over det Anders And-blad, jeg havde læst i inden jeg døsede hen med blæren alt for fuld af sodavand
Den store kusine var noget lunken, den lille kusine var så flov, at hun troede, hun skulle dø af pinlighed.

Næste gang vi var til fest holdt jeg lidt igen…