Jeg fifler lidt med et par forlængelser til Shibori, en lidt tæt kort kant i shetlandsuld og så en længere luftig kant, der dog ikke har den endelige længde endnu.
Jeg er ret sikker på, at det bliver sådan det ender, det ser i alle tilfælde lovende ud.
Kidmohair’en er et mareridt at strikke i, jeg bliver så utålmodig og vil bare ha’ det overstået, så alt andet hviler, Alfred, Claudia og hvad de ellers hedder, de må passe sig selv, indtil fimregarnet er af pindene igen…
3 Kommentarer
Det her ser noget nemmere ud, end det tørklæde jeg strikkede sidste vinter i Duo-garn. Her skulle jeg strikke frem og tilbage for at “boble” og derefter vaske lidt for varmt. Det her skal jeg da prøve af på et tidspunkt.
Så smukt!
Er glaskuglerne pillet her på billedet?
Åh ja, Anne, det tørklæde har jeg set, det er også rigtigt flot!
Men selvfølgelig skal du også prøve dette her 🙂
Sofie, kuglerne er pillet ud her, og også i det forrige indlæg med tørklædet, jeg pillede dem ud med det samme, tørklædet kom ud af maskinen, jeg kunne ikke vente til det var tørt.
Hvordan de bliver i brug, det aner jeg ikke, det må tiden vise…