Gassen er gået lidt af ballonen og smilet stivnet og temmelig anstrengt i disse dage, jeg er væltet lidt!
Jeg arbejder ind imellem med tunge familier, der synes, at os fra “systemet” er nogle forbandede idioter, at vi er nogle snage-røve, der kun er ude på at opfinde grimme historier om dem, at vi ikke fatter en bjælde og at de har bedre styr på hele verden, end vi har på vores skrivebord.
Det meste af tiden kan jeg ta’ det, med oprejst panden og selvværet i behold, for jeg ved, at jeg er en dygtig pædagog med orden i sagerne, men så sker det altså også engang imellem, at deres beskyldninger og angreb bliver så neddrægtige og perfide, så personlige, at jeg lige mister pusten et øjeblik…
Jeg står midt i det lige nu, stakåndet og drænet for nærmest enhver dråbe af energi, jeg lige havde skrabet til mig i weekenden, jeg skulle være en isdronning, hvis deres bid efter struben ikke påvirkede mig.
Jeg er ikke ramt inde i mit private, ikke endnu, men bliver der skudt ret meget mere på mit faglige og personlige, så er jeg bange for, at det kunne komme til at tippe.
Jeg må ha’ lidt tid til at sunde mig, til lige at ryste fjerene og komme i kampform igen, jeg føler mig en anelse vingeskudt…
11 Kommentarer
Anne, det er SÅ træls at høre!! Jeg håber sådan du får rystet fjerene ordentlig på plads, for vi skal ikke ha dig helt vingeskudt!! Min søster er lidt i samme situation engang imellem og det er SÅ svært at få netop denne type forældre til at forstå, at det selvfølgelig er for at hjælpe deres børn, og ikke for at gøre tingene værre, i er der.. Cyberkram til dig
ØV bøv, det kan jeg ikke lide at høre. Jeg håber, at du ved at kigge lidt på billederne og garn osv. kan finde minder og energien frem igen. Vi er nemlig mange, der synes at du er i topklasse hele vejen igennem. BASTA!!!
Jeg håber, du trækker vejret dybt og finder roen i maven igen.
Knus og kram
Karen S
Jeg haaber, du formaar at komme igennem disse angreb uden for mange ‘skudhuller’ – det er bestemt ikke rart at blive klantret for noget, som du udelukkende goer i den bedste mening og ud fra dit professionelle skoen.
Det er en af ulemperne ved at arbejde som pædagog. Indimellem står man for skud, og de “tunge” forældre har jo ikke altid overskuddet til at sige tingene på en ordentlig måde. For det meste kan man tage det oppefra og ned, men engang imellem går det lige ind. Og det er altså træls!
Op med hovedet, Anne! 🙂
Hu ha, Anne det lyder grimt. Kan du nu huske at passe på dig selv
Tak for omtanken, det luner!
Jeg skal nok komme tilbage i vanlig form, det kræver bare lige lidt selv-forkælelse og tid, men jeg plejer at kunne få det klaret.
Jeg har heldigvis også en dygtig superviser, hun må vist på banen i denne omgang…
De varmeste tanker og opbakning herfra, for jeg ved, at det trækker tænder ud uanset, hvor dygtig og sej man iøvrigt er.
Det er sgu da også svært at blive gokket i nødden lige efter, at man har haft en god og udviklende oplevelse som du har haft her i weekenden. Det oplever jeg altså sådan lidt øv-agtigt.
Vi bliver nærmest gråhårede før tid, ikk??
Anne du fortjener helt sikkert ikke den slags reaktion, om end at end presset familie vil mene noget andet.
Jeg håber at du kan blive ved med at slippe den slags og ikke gøre det til noget af dit private liv, det gør ondt når arbejdet fylder negativt for meget.
Jeg er sikker på at du handler i barnets interesse, og jeg håber at barnet en dag vil kunne se det, forældrene kan sikkert ikke, og det kan man nok ikke bebrejde dem, vel?
Et stort kram og tanker til dig, fordi at du kæmper kampen for det barn der ikke kan kæmpe selv. Flere af din slags, tak!
Vi er godt på vej til sølv-paryk, Sifka!
Og det var altså virkelig en super-øv-oplevelse oven på de skønne Fanø-dage, det tog lige glansen af Skt.Gertrud.
Tak for krammet, Anne, og så håber jeg selv, at jeg når at opdage, når jeg ikke længere kan skille tingene ad, og så kommer ud af vagten i en vis fart…
Fra en forældre “på den anden side” af pulten, så er vi SÅ glade og taknemmelige for vores dejlige pædagog i klassen! “Vi” har hende 10 timer om ugen, fordi vores dreng har det svært med de sociale spilleregler i klassen. Hun er der tæt på og på afstand, og på den måde har alle gavn af hendes støtte. For hun kan hjælpe de andre elever, når han selv kan – eller gå fra med ham, når det hele bliver for meget.
Vi husker at sige til hende, at hun er guld værd!
For det er I 🙂
I ser og forstår børnene på deres plan og lægger vægt på andre ting end lærerne, der skal passe deres indlæringsplaner.
Så tak! Fordi I også er der for vores børn (og for os)!
Tak skal du ha, MrsB, det var sødt skrevet!