Jeg kan ikke sidde stille og komme mig, ej heller er in-aktivitet godt, når jeg skal tænke alvorligt, så derfor ryger det rundt med dåser og halvtomme melposer i viktualie-rummet.
Der møbleres om og på plads, både i det fysiske rum og også inde i mit hoved!
Død og ulykke kan være et wake-up-call, jeg fornemmer, at mit nummer er blevet ringet op denne gang, det syder i hjernevindingerne, der tænkes…
8 Kommentarer
Jeg elsker det rum der, Anne….
Tænkepauser og stop op kan vel være sundt for sjælen og jeg håber du træffer dit eget valg og bliver glad for det.
Jeg havde engang sådan et fadebur med 3,5 meter til loftet. Hold k…. hvor jeg har tænkt og tudet i lige præcis det rum.
Kærlige knus herfra.
Selvom jeg “kun” bor i lejlighed, har jeg også et, og du gav mig inspiration til at få omrokeret lidt derude. Også selvom jeg ikke skal tude 🙂
Jeg elsker det også, Hanne, og ekstra meget, når der lige er trimmet på hylderne 😉
Det var højt, Sifka, det må ha’ været lidt lige som at stå i en silo, i alle tilfælde, hvis det var lige så smalt som mit er.
Tak for knuset!
Oprydning er ofte godt for sjælen, Deborah, også uden tuderi. Der er et eller andet terapeutisk ved at ordne i systemer og rækker, man tænker godt imens…
Hej Anne,
Du kan da glæde dig over, at I kan overleve et par dages hungersnød med god smag på retterne!
Men du har i øvrigt ret – vi skal huske at sætte pris på livet og menneskerne i vores nærhed – hver dag!
mange hilsner
Lone, Silkeborg
Anne lige en sidebemærkning, som ikke har noget med spisekamre at gøre. Dit feed virker ikke! Bare så du ved det!
Spisekammer, flot! Jeg har mit spisekammer i 3 forskellige skabe, det gør det lidt svært at overskue, men det er hvad jeg har plads til.Jeg elsker forråd, den må være min indre urkvinde; samle ind til dårligere tider. Kender godt det med at rydde op og sortere,når hjernen bare kører non stop.KH Miri
Ja vi dør da ikke sådan af sult lige med det samme, Lone 😉
Hmm, Deborah, nu ville det så være rigtigt rart at vide, hvad feed er?!
Jeg spørger lige en, der ved det, okay…
Hej igen Miri!
Hvor er det da dejligt at se dit navn her, jeg savner dig nu i cyperspace.
Men skønt at du fandt herhen.
Jeg ville nødigt undvære viktualierummet, billedet viser faktisk ikke alle hylder, og jeg gyser ved tanken om, at jeg måske engang igen kommer til at bo et sted, hvor alle mine forråd må stoppes i skuffer…