Amanda har muntret sig i området bag vores have i dag, og kom svingede hjem med en snog, en lille bitte en, men alligevel en slags slange.
Nu bor den for en kort stund i et gammelt sylteglas, den er fin og vims, og ikke særlig interesseret i at blive fotograferet.
Så i må nøjes med et lille sløret skud af en dansk snog bag duggede ruder.
Amanda mener, det er fordi den ånder tungt, jeg hælder mere til teorien om fugtigt græs…
8 Kommentarer
Her har vi ofte en stålorm boende,… den er jo ikke en slange, men i familie med firbenene, er faktisk lidt køn 🙂
…..jeg tænker på hvordan pigebarnet fik den op i glasset?????
Stålormene er så flotte, Jette, sådan nogle har jeg ind imellem fanget til Sophie, da hun var lille.
Ja, hun kom da sådan set slendrende med den i hånden, Hanne, holdt den yderst i halen i strakt arm!
Jeg gøs noget, da hun råbte, at hun havde fanget en lille hugorm, det udløste en lille skideballe. Men de havde åbenbart hørt, at man bare skulle holde en hugorm i halen, så kunne den ikke hugge. Hun gør det aldrig mere…
Øh, bor den stadig på Amadas værelse, når jeg kommer??
Det kan du bare regne med, at den ikke gør!! I morgen er det ud med kræet, men jeg tror nu nok, at der er planer om at den skal med på instituttet i morgen 😉
Du skal såmænd bare sove sammen med en Degu og en enkelt kat, der plejer at ligge i arm med Amanda 🙂
Hun er bare for sej, den pige 🙂
ADRADRADR!!!
gggyyyyyyyssse!
Flotte billeder – trods omstændighederne. Især det første, her man kan rigtig se slangen.