For en tid siden lavede vi suppe i haven, og der er efterhånden nogle stykker, der har mailet omkring en opskrift på Gullaschsuppen, billederne har måske fristet og vejret er nu også til suppe af den stærke og varme slags.
I stedet for at blive ved med at svare hver enkelt på hvordan og hvor meget, så tillader jeg mig at være lidt doven, og bringer her en lille opskrift på Gullasch Our Way…
2 STORE LØG
5 FED HVIDLØG
500 G. SKÆRT OKSE I TERN
500 G. BLANDEDE SNITTEDE RODFRUGTER; SELLERI, PASTINAK, GULEROD, PERSILLEROD I EN SKØN FORVIRRING
LIDT OLIE
1 TSK. SPIDSKOMMEN
1 TSK. KORIANDER
1-2 SPSK. PAPRIKA, MEGET GERNE RØGET
LAURBÆRBLADE
EN HÅNDFULD FRISKE KRYDDERURTER, HVIS MAN HAR SÅDAN NOGEN, DET KUNNE VÆRE BREDBLADET PERSILLE, TIMIAN, ET ENKELT SALVIEBLAD MÅSKE
2 DS. FLÅEDE HAKKEDE TOMATER
EN KLAT TOMATPURE
1.5 LITER VAND
SALT OG FRISKKVÆRNET PEBER
Løg og kød brunes af, resten af ingredienserne tilsættes og suppen koges til kødet er HELT mørt, ikke noget med for voldsom tyggemodstand her, vi snakker smør-mørt.
Smages til med salt og peber, og spises med en klat kold creme fraiche og godt brød til.
Vi bruges en gasvarmedæmper til at riste brødet på, det virker rigtigt godt!
Mens suppen nydes, kan der koges en kande cowboykaffe på de sidste gløder…
11 Kommentarer
Tak for opskriften, det er lige sagen nu. Vi har levet af købesuppe de sidste 3 dage, fordi husmoren har været syg og forkølet og manden i huset ikke ka’ lave mad! Så nu skal vi ha’ noget hjemmelavet.
mums den ser god ud. Minder lidt om den chili/oksekødssuppe vi fik forleden og alligevel helt anderledes.
Det er tid for supper og mad med kraft og saft!
Den må prøves. Vi har 100 % succesrate med dine opskrifter so far. Dine chokomuffins er ungernes favorit, men også dine marengs, (som her i huset får et skud kaffepulver) fænger hver gang. Tak fordi du vil dele!
Uhm, det ser godt ud, den ret må vi bestemt ha’ lavet en af de nærmeste kolde dage. Dog bliver det på komfuret, da vores matrikel er for lille til en bålplads. Men måske et bålfad er nok? Det er jo til at pakke af vejen igen 🙂
tak for endnu en af dine opkrifter som plejer at være rigtig lækre…. kunne godt brugde den til pæretærten, du bagte lige inden i drog hinsidan… især det med den sprøde bund lyder tiltalende… har søt på nettet uden held 🙂
Hej Anne
Jeg er lykkelig…….
Den suppe ser SÅ lækker ud, og jeg trænger efter en uges sygdom til noget varmt og godt…….
Weekenden er reddet.
Tak for en super blog med super inspiration både med mad og strik. Og jeg tilslutter mig – opskiften på pæretærten vil vi også gerne ha´.
Mange hilnser fra Helle
Jeg deler gerne, god mad kan man ikke få for meget af! I alle tilfælde ikke i form af opskrifter, det er jo noget andet med fysikken 😉
Pæretærte-opskriften får i altså ikke i denne omgang, den blev bagt uden opskrift med hvad der nu lige var i nærheden. Men en anden gang, hvis der er gang i tærterne, så skal jeg lægge noget ud…
Uhm, den lyder god!!! Tusind tak!
Min mann lagde denne til meg nå i kveld, og det smakte nyyydelig! Jeg har hatt lyst til å lage den siden jeg leste dette innlegget i oktober, men altså ikke før nå.. Tusen takk for oppskriften!
Jeg ved godt at dette indlæg er lavet for vældig længe siden, men nu fik jeg endelig lavet den. Jeg puttede lidt chili og kartofler i – fordi det kan vi godt lide 🙂
Mums – siger jeg bare 🙂 Mange tak for opskriften.
[…] Hvis i også har lyst til sådan en omgang, så lagde jeg engang for snart længe siden en opskrift lige her… […]