Selv for en vand-elskende hund som hende Nugga kan oktoberregnen blive for meget, hun var før hjemme end jeg fra vores eftermiddagstur, og sad der ved hoveddøren og så lidt sølle ud.
Vi er våde til skindet begge to, det er ikke et vejr at opholde sig alt for længe ude i, men på den anden side, så er glæden ved at komme ind i varmen ekstra stor, når hår og pels hænger dryppende.
Nugga er den heldigste af os, hun har rystet sig, fået en hundekiks og ligger nu og slænger sig (og stinker) i sin kurv, jeg er ved at trække i noget tørt tøj, bare for at skulle ud i vejret igen, 3 lange forældresamtaler ligger og venter forude…
3 Kommentarer
Det der regnvejr holder I lige for jer selv, OK?
Og den stakkels lille hundebasse helt våd og alt muligt, og stakkels dig ud igen. Forhåbentlig er de samtaler ikke af den karakter, at du skal i kolonialskabet og tude, når du kommer hjem, vel?
Ja det siger jeg også! Jeg vil heller ikke have noget! 😉 Hvor er hun sød og hvor er det et godt billede!
Jeg behøvede ikke at gå for mig selv og vræle i aftes, Sifka, men ud over det, så er det sjældent ,at jeg er med til de problem-fri forældresamtaler, jeg er indskrevet til at være der, når der skal tales alvorligt.
I går var der heldigvis en eller anden form for forståelse mellem “os og dem”….
Det var et rigtigt lortevejr her i går, mon i slap helt på Sjælland?
Jeg får nu næsten helt ondt af den våde hund, når jeg ser de bedende øjne hun kigger med her!